hoppe·glad
Çhoppe·hilde| hoppe·glad | Çhoppe·hilde |
Se også Çhoppe·hilde (verb., sms.led)
subst. _ afvigende 1.sms.led: *hap´ SVJy (Anchersen.ca.1700). _ afvigende 2.sms.led: ´hÉ¿l Vends (AEsp.VO.) (formentlig sammenblandet med Çhæl 1).
[< Èhoppe 1, Ìhilde 1]
1) = reb el. lænke, hvormed et husdyrs forben blev bundet sammen for at nedsætte dets bevægelsesfrihed [spredt i Midtjy´Ø og SønJy´S; spor. i øvrige Nørrejy; syn.: for·hilde] "at sætte i Hophelde", (dvs. binde reb) om Benene paa Qvæget, at det ei skal bidse (= ikke skal løbe vildt af sted; jf. Àbisse). HBrøchner.ca.1810. Ved hophæll var forbenene bundet så tæt sammen, at dyret kun kunne tage meget små skridt, men det forhindrede ikke en slags galop. MØJy. \ (også) = tilsvarende reb bundet fra hoved til forben [syn.: nikke·hilde x] *$Voldby. *Ommers.
2) (overført:) (komme) i hoppehilde = i forlegenhed [ca. 1575: hophelde (Ranch.KSH.126); spor. i Midtjy] do komèr i hå§phe·¬, dvs. (du) får travlt til slut. Holmsland. \ (hertil:) der er en stor hophælde i hans regning = forvirring. *SVJy (Anchersen.ca.1700).
| hoppe·glad | Çhoppe·hilde |
| Sidens top | |