hoppe·rend
hoppe·ruse| hoppe·rend | hoppe·ruse |
verb. _ afvigende 2.sms.led: *´rinn Mors (Schade.ca.1820).
[spor. i Nørrejy]
= løbe så hurtigt som muligt; (næsten) galoppere. (i rim:) A stak Ild i mi Fåers Byglåå, den tow te å klenkbrænnd, a tow te å hoprænnd = jeg stak ild til min faders byglade, den begyndte at brænde i lys lue, jeg begyndte at løbe alt, hvad jeg kunne. Mors (Krist.BRL.64).
| hoppe·rend | hoppe·ruse |
| Sidens top | |