hoppe·ruse
hoppe·skade| hoppe·ruse | hoppe·skade |
verb.
[NVJy, MVJy´N og Han´V, spredt i øvrige Han, i Vends´SV, Him og øvrige Hards (±S), spor. i tilgrænsende områder; se kort; syn.: bævre·ryste 2, hubre]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= ryste stærkt, især af kulde, feber, skræk mv. ø¿©èn stow¶ fòr uw¶n ino i¶ æn gromè ræ¿n å ku¬¶ å stow å ho§prest = hestene stode for vognen endnu i en grumme regn og kulde og stode og hoprystede. Kvolsgaard.L.153. a brut¶ æ Knyw¶ _ bå¶gat¶ter; mæn a hop¶rest øw¶·er e = jeg brugte kniven _ bagefter (og skar halsen over på den syge gris); men jeg rystede stærkt (af anspændelse) over det. TKrist.BT.84.
| hoppe·ruse | hoppe·skade |
| Sidens top | |