hoppe·springhoppe·tudse

hoppe·springe

verb. _ afvigende 1.sms.led: ha§p´ SVJy (F.).

[spor. i Vends, MØJy´S og Vestjy; syn.: hoppe·rende]

= løbe så hurtigt som muligt; galoppere. de æ rå·rèst di trawèr, mæn dær æ dæm· dæ hælst vel ho§p eller ¡ho§pªspreµ· = det er rarest, de (dvs. heste) traver, men der er dem, der helst vil galoppere. Skautrup.H.II.55.

hoppe·springhoppe·tudse
Sidens top