hosebånd(s)·sted
hose·fæssel| hosebånd(s)·sted | hose·fæssel |
subst. _ afvigende 1.sms.led: hwo·s´ $Bjerre. _ afvigende 2.sms.led (uden stød): (plur.) ´fæÛèr $Vorning. _ afvigende bf. plur.: også (ældre) ´fæ·èn spor. i Vends´M.
[spor. afhjemlet]
= strømpefod. æn hu·s, dæ hæ fawn ny ¡hu·sförè, ¡sæjè æn, æ blöwn ¡fåsku·j = en strømpe, der har fået nye strømpefødder (el. rettere: ny fod), siger man er blevet forskoet (jf. Çfor·sko). Als. (talemåde:) de go¿r i jæn¶ træsko å Ûèn nå·n hu·sfu¶èÛ (= det går i én træsko og den anden hosefod), dvs. halvskidt. Him. \ faste forb.: gå i/med hosefødder(ne) / i sine hosefødder (el. lign.) = gå på strømpesokker, uden fodtøj [spredt i Østjy, spor. i Vestjy] som Barn var det strengt forbudt at løbe med Hosefødder. Det sled for haardt paa Hoserne. MØJy. pigen hÒt, haj kam lesti øw¶wer låwte i hu·sfæ¶n = pigen hørte, han kom listende over loftet på strømpesokker. AEsp.VO.II.51. _ gå (i/med) hosefod (el. lign.) = d.s. [spor. i Midtjy, desuden $Bjerre] di fo¿r hå nåk fåt tåw¶ lam· (= dit får har nok fået to lam), siges til den der ræñèr ¡huèsªfu¶èr (= render hosefod), dvs. går på strømpefødder. Skautrup.H.I.122. _ tage den i hosefødder(ne) = d.s. [spor. i NVJy og MØJy] hañ tå¿r èn i huèsfæÛ¶è ¡lisèªso· hañ ka kåm å¡stej mæ¶ èt = han tager den i hosefødder, lige så såre han kan komme af sted med det. $Hundslund. _ (overført:) gå (¡af) i hosefødderne = foregå i stilhed; ske diskret, hemmeligt, gedulgt [spor. i Vends og på Mols] Æ brøllop i gammel daw jik int å i huesfæen, de våer åltier æ par daw = et bryllup i gamle dage foregik ikke i stilhed, det varede altid et par dage. Vends. han mo jo saan jawnle gi hans Kuen en bette Omgang; men de ska jo saaen ¨ go i Huesfødderen = han må jo jævnlig give sin kone en lille omgang (bank); men det skal jo ske sådan lidt diskret. JKattrup.JJS.56.
| hosebånd(s)·sted | hose·fæssel |
| Sidens top | |