hose·skaft
hose·spænde| hose·skaft | hose·spænde |
subst. _ afvigende 1.sms.led: også hwo·s´ $Bjerre.
1) = strømpefod; oftest i forb. på/i hosesokker(ne) [spor. i Nørrejy, spredt i Sønderjy] jeg kom ikke i loen til ham (dvs. min bedstefader, når han rensede korn) uden at jeg kom ind i de bare hosesokker. MØJy. De sov somti esselt u, ven vi i vue Husschågge ho gan øv’e hind’s såend’ne Goll = det så sommetider skrækkeligt ud, når vi i våde strømpesokker havde gået henover hendes sandede (dvs. sandstrøede) gulv. HAlsinger. (JyTid. 15/2 1953). (overført:) Han va så stua pro’len, men ven e kam te e Styk, en rechde Husschåk = han var så storpralende, men når det kom til stykket en rigtig kujon. HAlsinger. (JyTid. 19/2 1950). Gaae paa Hosesokker. Være falsk, ræveagtig, snakke vel for Folk, for at ¨ tage dem ved Næsen. Bjerregaard.ca.1810. no komèr vi a§tèr èt i æ huèsså§kèr (= nu kommer vi efter det på strømpefødder), dvs. nu går det let. $Darum.
2) (i plur.) = (planten) ægte stormhat; jf. JLange.ODP.I.20. *Århus´egnen (F.I.96). \ også kaldt: hose·hæl. *KPeters.BF.45f.
| hose·skaft | hose·spænde |
| Sidens top | |