hoved·pynthoved·rad

hoved·pæl

subst.

 Næste betydning

1) = forstolpe i båsskillevæg, nærmest koens el. hestens hoved; modsat »bag·pæl [< Ìhoved 1.1; SønJy nord for rigsgrænsen (±NØ, ± Als), SVJy´SØ, spredt i øvrige SVJy og i MVJy (begge steder ±Ø), desuden i Thy´S, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: binde·pæl, for·pæl, mund·pæl]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = yderste pæl i bundgarnets hoved (længst væk fra land og fra fangstnettets tragtformede munding); jf. AEsp.Læsø.I.24, HRasmussen.L.60 (med ill.; dog begge steder betegnet ved synonymet hoved·steg) [< Ìhoved 4.3 (efter planke, pkt. b), men snarest forstået som Çhoved´ 2 (da pælen undertiden er større end de øvrige, som holder bundgarnet); spor. i Nordjy]

 Forrige betydning

3) = pæl, som fastholder enden af en ruse og tillige markerer rusens position [vist < Çhoved´ 2; spor. i Nordjy] de ¡sist, nå wi ¡sò§t èn ¡ru·s, ¡de wa jo è ¡huèªpæ¿l = det sidste (vi satte), når vi satte en ruse, det var jo hovedpælen. Thy. \ (vist også) = pæl i forlængelse af bundgarnets hoved (forbundet med pælen under pkt. 2), til stabilisering og markering af bundgarnets yderende. *HRasmussen.L.57 (med ill.).

hoved·pynthoved·rad
Sidens top