hoved·pande
hoved·pine| hoved·pande | hoved·pine |
subst. _ med sideformerne hovedpands·karl, hovedbands·karl, hovedpinds·karl, hovedprins·karl. _ 2.led: ´®pañ´ alm.; også ´®pañs´ (undt. i Thy´M og ´S samt Him); ´®bañs´ $Haverslev; også ´®peñs´, ´®preñs Mors (hér enerådende i yngre kilder, den første form dominerende i ´N, den sidste i ´S).
[sideformerne skyldes forvanskning, jf. Ord&Sag.1997.10f.; NVJy, Han, spor. i Vends´SV og Him´V; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= foregangsmand; leder. en Huepandkaael ¨ kaldes den, der udmærker sig ved Forstand, Klogskab, Listighed m.m. Schade.ca.1820. æ ¡trow¶r ¡no ¡nåk de æ ¡ham, dæ æ ¡huèpañªkå¿l (= jeg tror nu nok, det er ham, der er hovedpandekarl), dvs. den drivende kraft (i en bevægelse, aktion, et foretagende, en intrige); den der lægger planerne og leder, ofte bag kulisserne. $Torsted. hañ æ djæ ¡huèpreñsªkå¿l (= han er deres hovedprinskarl), dvs. den de spørger til råds. MorsSH. ¡hu·paçj(s)ªkå¶l (bf.) var den dygtigste, også til skidtstreger, den der fik det ¡vilèst (= vigtigste) arbejde. Han. Ho·epands´Kaa·l; Ho·eprins Kaa·l ¨ = en slue Karl (= snu fyr) _ bruges meest om Procuratorer, som efter Bondens Tykke have gjort deres Sager godt paa Tinget (dvs. herredstinget). Schade.172. min ¡fa·rs ¡fastèr, dèr i ¡manè ¡o¿r war ¡hu·bañsªkå¿lèn po ¡miÛ¶èlªfa¿rt ¡señªsy©·hospi¡tå¿l = min fars faster, der i mange år var lederen af Middelfart Sindsygehospital. $Haverslev.
| hoved·pande | hoved·pine |
| Sidens top | |