hov·pold
hov·pose| hov·pold | hov·pose |
subst.
[< Ìhove; spor. i Ommers og MØJy]
= port ved »hovgård. Næ¶e bøñeren no kam te håww om mouenen, så sku´di sto¶ ve håwwpou¶eten klåken sæjs præsi¶s, å næ¶rènsti¶ eta¶srå¶Ûèn han wa gal¶, så sto han mæ riipisken i pou¶eten, å så t嬬 han em eñ¶. Mæn somm tier så ku di sto¶ i fleie timer = når bønderne nu kom til hove om morgenen, så skulle de stå ved hovporten kl. 6 præcis, og når etatsråden (på Overgård) var vred, så stod han med ridepisken i porten, og så kaldte han dem ind; men somme tider kunne de stå i flere timer. Ommers (Krist.JyF.IX.233). _ (overført:) gjøre al hovningen om sommeren og udføre alt arbejdet, om det så var at moge deres fåresti (= muge ud i herregårdens fåresti)¨ det kaldtes at stå for hovporten. MØJy (Krist.JyA.II.24).
| hov·pold | hov·pose |
| Sidens top | |