hovs

hovse

hovsa

interj. _ håwsa, håwsè, håwså

[< £hov]

 Næste betydning

1) = rigsm. (sagt overrasket, undskyldende, advarende) [Vends, Han´Ø og Him, spredt i MØJy´Ø og SØJy (±NV), spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen); se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

vi siger "hovsæ" når vi uforvarende kommer til at skubbe til en, eller spilder eller hælder ved siden af. Vends.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = rolig nu! gå forsigtig! kommando el. beroligende tilråb til hest (sj. til ko) [spor. i Vends, Him og MØJy; syn.: £hov 2.1] "hovsæ" blev anvendt, når man ville op i båsen til en hest eller ko, som for at varsko; dyrene kunne blive forskrækkede eller nervøse og slå bagud. Vends. Hestene stejlede og fo’r frem i kluntet Galop. "Hovsa! Hovsa!" talte Wolle beroligende. Gejlager.H.6.

 Forrige betydning

3) = fremad! kom så! [syn.: Èhop, £hov 2.2] tjy¿n kom¶è dwask å træ·t / drontji hjæm¶ ¨ peski smælèr dr浶i hwælèr / hæjhop hæjhop håwsa fløt no skå·µki = køerne kommer dvaske og trætte traskende hjem; pisken smælder, drengen råber: hejhop hejhop hovsa, flyt nu skanken (dvs. benene). *Vends (DF.XV.78).

hovs	hovse
Sidens top