subst.
[egl. måske om hundeurin, jf. pintel x]
huñ·piñtèlwañ¶ sendes børn efter som narreærinde. *Vestjy (F.IV.228). "Hundpintelwand", en opdigtet ironisk, spøgende betegnelse for visse flydende apotekersager. *SVJy.