hunde·slik
hunde·stag| hunde·slik | hunde·stag |
subst.
1) = rigsm. [spor. afhjemlet] mo·è Áso·j te dæ vå to· Áslaw, Ánåwè mæ ÁhuñÁsnu·è å Ánåwè mæ ÁsvinÁtry·n = moder sagde, at der var to slags (pindsvin), nogle med hundesnuder og nogle med svinetryne. $Rise. (talemåder:) Kå·lröw· å Kwiñknæ¿è, Huñ·snujè å Kattæ¿è, di æ å¬ti k嬷 = karlerøve og kvindeknæ, hundesnuder og kattetæer de er altid kolde. MØJy. væn dær iñ·t gist tåsken kvoern, ska tæsk huñ·snurèr (= hvem der ikke gider tærske korn, skal tærske hundesnuder), dvs. gå og tigge (jf. hunde·pande). Sundeved (F.I.682).
2) som skældsord [spor. afhjemlet]
| hunde·slik | hunde·stag |
| Sidens top | |