hurtig
Çhus´| hurtig | Çhus´ |
Se også hose (subst.), Ìhoved (subst., sms.led), Ìhu (subst.), Çhus´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (med noter); jf. også K 2.0, K 2.1; overalt i de grønne områder også yngre huw¶s/hu¿s _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: hu¿st Østjy´N og ´Ø (nord og øst for linjen A´A på kortet)¢. _ plur.: hu·s/huw·s/Áhu·s (K 2.0, K 1.9) alm.; hu·sèr Djurs (± Samsø; dog hu·si $Voldby); Áhú·s (K 2.1) Rømø. _ afvigende bf. plur. (i betydning 2, efter planke£): húsèn, huw¶sèn Vends; huw¶sèn NVJyÀ; hu¿sèn SVJy (med tilgrænsende sogn i VSønJy)À; husèn $BovÀ. _ ældre genitiv (i forb. som til huse, jf. pkt. 10): udtales i alm. som plur.; hu·s Djurs.
\ Ìogså huws Vends´NV, spor. i Han og Him´V; Çogså skrevet *hyws, *høws; Èdog hus $Brarup, sideform i $Rise; ¢i Ommers´V og MØJy´M dog kun som ældre form, og på Djurs har mange yngre kilder ´et (K 6.1); £af en ældre plur. u.end., jf. vestnordisk huºs; Àher kun i stivnede forb. som husens folk etc. (jf. betydning 2, efter planke); den slags forb. opfattes formentlig som sms. el. som adj. + subst., da de pågældende dialekter mangler efterhængt artikel (jf. K 7.1).
1) = bygning. de va så¿ñt li¬è hu¿s mæ ste¿n, å de haj vi te ¡vaskèªrom, å dæ· haj vi jo åså æ åw¶n op = det (dvs. vort »bagehus) var sådan en lille bygning med sten, og den havde vi til vaskerum, og dér havde vi jo også ovnen oppe. $Aventoft. Folk der arbejdede i Mosen ¨ di haj ¡små¿ ¡hu·s ªåpªsåt a ¡sajèr å elet ¡træ¡værk = de havde smaa Huse opsat af Sadder (Græstørv) og lidt Træværk. $Vodder. Udgangsdøren var (i fortidens huse) lav. Folk vilde i hin Tid have saalidt muligt "Hwoll po Hus’t" (= "hul" på huset) for Kuldens Skyld. Mols (JySaml.3Rk.I.93). \ (størrelsen af en bygning el. afdeling heraf angives ofte som så og så mange) binding/fag/gulv ¡hus (jf. binding 1.2, Ìfag 1´2, Ìgulv 2). a sku ha siw¶ beñeµ hew¶s tæket æwenew¶e = jeg skulle have syv binding hus tækket ovenpå. Bjerre (Sgr.XI.155). Et fag hus (er) altså mellem to spær ¨ og når vi kører hø eller korn hjem, kalder vi det et gål (= gulv). AarbRanders.1969.86. i P.R.s Hus var der ¡tre· fach ¡hu·s te Áawtæjt = tre Fag Hus til Aftægt. $Bov. _ (talemåder, med varianter:) manj skal injtj sæt Stø’ til nyjtj Huks (= man skal ikke sætte støtte til nyt hus), siges til Børn eller andre unge, der sætter Haanden under Kinden. Lars.Ordb.404. de æ gåt, te fålk hå by©t æ hu·s huèl iñèni¿ = det er godt, at folk har bygget husene hule indeni. $Darum. Hun er derfra, hvor husene står ude og gæssene går barfodet. Vi brugte vendingen om en, der var lidt bagefter, lidt gammeldags i væremåde og påklædning, måske lidt naiv og godtroende. MØJy. (også i drillesvar:) vo æ ¡do fra·? _ æ æ Ádæ·èfra· vo e Áhu·s stæ Áu·è å e gjes gæ Ába·Áfo·rè = hvor er du fra? _ jeg er derfra, hvor husene står ude og gæssene går barfodet. $Rise. \ (spec., i bf., med underforstået 1.sms.led:) huset, æ hus. a) = missionshuset [spor. i Nørrejy] wi war hæ·n i hukst i ja·s å høør Gus oo¶r (= vi var henne i huset i aftes for at høre guds ord), om missionshus. AEsp.VO. _ b) = forsamlingshuset [spredt i Nørrejy] dæ ska wæ bal¶ i æ hús i jaw·tèn = der skal være bal i huset i aften. Mors. _ c) = arresten [spor. i Vestjy´M og ´S] "Æ Syv´sejs" skal have siddet i Fængsel i Glückstadt, og der var adskillige andre (subsistensløse), der havde haft et kortere eller længere Ophold i et eller andet "Hus". RibeAmt.1923´27.47. \ det bitte/lille hus, huset = wc¶et [spredt afhjemlet; syn.: vand·hus] det lille træhus (efter 1900 ret alm.) kaldtes de betè hu¿s, ¡wanªhu¿sèt ¨ ofte blot hu¿sèt. MØJy. Æ ski·rhus (= skidehuset), det maatte vi ikke sige for mor. "Ka do e¶t sæj æ wandhus, heller æ huwks" (= kan du ikke sige vandhuset, eller bare huset?). Æ huwks blev for øvrigt sjældent frekventeret af mandfolkene; man foretrak (at gå ud i) æ nös (= kostalden, jf. nøds). Sall.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = afdeling af gård.
2.1) (opr.) = selvstændig bygning; senere også om længe i sammenbygget gård, el. sågar del af længe, rum; jf. RibeAmt.1985.383 [spor. afhjemlet] Gården havde "4 stykker hus", dvs. den var firlænget. Ommers. 嬷 fi·r hu·s wa stråtat = alle 4 længer (i gården) var stråtækte. Hards. ¡knejtèn ¡kna¬èrèt mæ ¡piskèn u·Û i ¡go¿rèn, ¡li· de ¡sme¬èrèt i ¡hu·sèn (= knægten knaldede med pisken ude i gården, lige så det smældede i husene), dvs. gav Genlyd. $Gosmer. (spøgende:) Hva ær¶è dæ ski¶èr, falèr Hu·sèn ni¶èr? (= hvad er det, der sker; falder husene ned?), siges om Støj, hvis Oprindelse man ikke kender. AarbVends.1932.308. (talemåde:) ¡gow· ¡huw·s ka ¡ent sÉt ¡gow¶ ¡jow¶r, mæn ¡gow¶ ¡jow¶r ka sÉt ¡gow· ¡huw·s = gode bygninger kan ikke give god jord, men god jord kan give gode bygninger (jf. sætte x). AEsp.Læsø. \ (som 2.sms.led, ofte reduceret > ´®s:) om bygning/længe/rum til et specielt formål, idet anvendelsen fremgår af 1.sms.led, fx stue·hus, sals; hugge·hus, bage·hus, skide·hus, hønse·hus, bryggers; fæ·hus, ko·hus, svine·hus, hunde·hus, nøds; aftægts·hus. \ (også) = afdeling af svinestald [spor. i MØJy og på Djurs] dæ bløw bøgged Swi·nhu·s ¨ hær bløw bøgged jæt mæ 6 Huser i, dæ ku væ·r tow Søer aa 30´40 Fe·dswi¶n = der blev bygget svinestalde (omkring 1910); hér blev bygget en med 6 afdelinger i; der kunne være 2 søer og 30´40 »fedesvin. Djurs.
2.2) (som kollektiv plur.:) husen(e) (nord for Limfjorden med gammel plur. u.end) = hele gården, hjemmet [spredt i NJy, spor. i NVJy, MVJy og Bjerre] æ go¿r si hu·s = gårdens bygninger. $Vroue. så blÒw sæµ·klÉj¶èrn stòlèn uw¶Û o huw¶sèn, å så blÒw di kjij¶ o¿ å ha så¿nt fræmèÛ = så bleve sengeklæderne stjålne ud af huset, og så bleve de (dvs. gårdfolkene) kede af at have sådanne fremmede (dvs. overnattende vagabonder). Kvolsgaard.L.106. ha haj da lig gaat wijst, haj war Maj i Huksen = han havde da ligegodt vist, han var mand i gården (dvs. den, der bestemte). Thise.LS.I.154. \ faste forb. (med gammel plur. bf., jf. ovf.): husens folk (el. lign.) = gårdens beboere [spredt i NJy, spor. i øvrige Jyll] ska ¡du ¡djy¿ a ¡huwsèns ¡fòlk! (= skal du gø ad husens folk?) kan man sige til hunden, der gør ad folk fra sin egen "familie". AEsp.Læsø. de wå jo ¡hièl ¡huw¶sèns fålk, dæ blöw böjn ¡mæ = det var jo alle i husstanden, der blev budt med (til gilde hos naboer etc.). SVJy. _ husens skik = skik og brug her i gården. *MØJy. _ til husens brug = til husbehov [spor. i Vestjy´M samt SønJy´N og ´V] vi ha nåk te hu·sèns bru¿ch = (vi har nok) til Husbehov. $Aventoft. æ speñkwonèr ¨ hentede ulden på gårdene og sad i deres eget hjem og spandt. Det var skik og brug at give en sådan kone let te huwsèns bruw¶ (= lidt til husens brug) i tilgift, når hun kom for at aflevere det spundne. Holmsland. \ (også:) husene = gårdens udhuse. u·j i hu·sèrn = ude i udhusene. *$Tved. *$Todbjerg.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = mindre landejendom (i reglen kun énlænget, sjældent to længer) [syn.: sted x] I dag er en gaard en ejendom paa mindst 1 tønde hartkorn, medens et bolsted har en halv til en tønde hk. og et hus under en halv tønde. HimmerlKjær.1969.95. der war kon 6 goor å 4´5 huwws i hile byj¶, men òòl huwwsen hae let joo¶r te = der var kun 6 gårde og 4´5 huse i hele landsbyen, men alle husene havde lidt jord til. AEsp.VO. èt hu¿s mè jo¿r (= et hus med jord) er en noget mindre Ejendom (end et »bolsted med dettes »vinkelhus og ca. 3 køer). MØJy. èn ¡go¿è sku ¡mø·Û mæ ¡tow¶ ªmæçj¶ å èt ¡hu¿s mæ ¡jen¶ ªmaçj¶ = en Gård skulde møde med to Mænd og et Hus med én Mand, til Snekastning. $Gosmer. De fleste Gaardmænd havde et Hus (på deres ejendom), hvoraf Lejen i Almindelighed bestod i Arbejde i (korn´)Høst og (hø´)Slæt. Ussing.Erritsø.33. At have Hus (el. Hus å Kalgor, ofte lidt Agerjord til) på Livstid ¨ er en temmelig almindelig Besiddelsesmåde, idet en bosætter sig på en anden Mands Grund (ofte på et Stykke udyrket Jord) uden at købe denne; efter hans (og Konens) Død må ny Overenskomst træffes eller Huset borttages. Hagerup.Angel.55. \ (navn på leg:) bytte huse [syn.: Ìgård 1.1] *AarbHards.1914.121. \ (spec.:) jordløst hus se jord·løs.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = hjem, bolig, bopæl; jf også pkt. 10. nær mæ hòr fåt huks å hjæm¶, for mæ ja·n æ òòntj syn¶ på sa¶gen = når man (er blevet gift og) har fået hus og hjem, får man gerne et andet syn på sagen. AEsp.VO. i ær åsè nu gråw· ba¿r; æn ka e§k go te¶ èn grañ·da¿r, un· i ska sæt æ huw¶s o dæñ jæn· æñ· = I er også nogle slemme børn; man kan ikke gå til en nabodør, uden I skal sætte huset på den ene ende (dvs. på den anden ende). $Agger. ¡når dær war ¡now·n, dær ¡dø· ¨ ¡så sku di ¡le©· i ¡hu¿sèÛ, å di kåm ¡ge·n ¡uj¶ å ¡le©· i dær ¡low¶ hæ¬èr ¡så¿n èÛ ¡å·ñt ¡stæj, får de war jo ¡eµèn ¡stowèr, di ku ¡le©· ¡i¿ = når der var nogen, der døde, så skulle de ligge (på strå, jf. strå x) i hjemmet, og de kom gerne ud at ligge i deres lo eller sådan et andet sted, for der var jo ingen stuer (store nok til at) de kunne ligge i. $Anholt. en god bekendt får at vide, man vil være hjemme, når han kommer: "Jow, a bliver da ved hus!" (= ved huset; opfattet som bf. trods mangel på endelse, jf. SprKult.XVII.113ff.). JRolighed.B.13. dæñ ¡drekèr an ªhobèn _ ¡ja, i è ¡hu·s gör èn è væl ¡ek = Han drikker meget. _ Ja, men i Huset (dvs. derhjemme) gør han det vel ikke. $Fjolde. go fræ huw¶s o hjæm¶ (= gå fra hus og hjem), dvs. spille fallit. $Agger. (talemåde, med varianter:) En ka kend en sølle Hus å trej Teng: en forsvolt Kat, en ¨ rusten Kakkelown o en forknøt Kuen = man kan kende et sølle hus på tre ting: en forsulten kat, en rusten kakkelovn og en forknyt kone. AarbHards.1930.131. \ (hertil muligvis også:) hus frå hus = alle Mand. *Als. \ (overført:) tage hus i helvede / i Paris / i Pellworm / i Brasilien (el. lign.) = gå ad Pommern til; ende galt [spredt i SønJy (±V)] Det teier Huus i Hellod = det faaer et ravgalt Udfald. Sundeved og Als (KKarstensen.1850). De tejje "Hus i Paris" mæ voet Brændsel i Åe = det svinder slemt i vort Brændsel i Aar. GramH.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = husly; husrum [spredt i NJy og NVJy] a wel entj nÉtj i bisser huws = jeg vil ikke nægte en vagabond husly. AEsp.VO. I Reglen bleve de (dvs. de omrejsende), hvor de "fik Hus", anvist Plads i en Lade eller Kostald, hvor de ogsaa spiste deres Mad, som de "fik Lov" til at tillave i Kjøkkenet. Gaardboe.FV.375. ¡dæm dæ sku vær èm ¡hu¿s = dem, der skulde være om Hus (= skaffe husrum) til Parballerne. $Gosmer. \ bede ¡hus se £bede 2.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = husholdning [spor. afhjemlet] hun ær da så møj¶ en ¡mo·©ªsow¶ i hiñè hu¿s = hun (dvs. konen i huset) er så meget en møgso i hendes hus (dvs. i sin husholdning). $Vroue. (talemåde, med varianter:) Æ kat knurrer it før en fær mues, å æ pig it før hun fær hues = katten knurrer (dvs. spinder) ikke, før den får mus, og pigen ikke, før hun får hus (dvs. får egen husholdning). SønJy. \ faste forb.: holde ¡hus (for nogen) = stå for husholdningen hos vedkommende [spredt afhjemlet] Så læng· a ka håw·, wa hand Ænk¶imand¶ å håj· jen¶ å hans Dæt¶tere te¶e å håld Hu¶s fuer sæ = så længe jeg kan huske, var han enkemand og havde en af sine døtre til at holde hus for sig. TKrist.BT.120. _ (overført:) holde ¡hus (med noget) = økonomisere (med), spare (på) [spredt afhjemlet] ¡hæ·r ¡æ ¡tí ¡kro·nèr, ¡no for do å hò¬ ¡hús ¡mæ¶ èm! = her er 10 kr., nu må du spare på dem. $Torsted. (talemåde, med spil på førnævnte konkrete betydning af holde ¡hus:) De æ næm nåk å h嬷 Hu¶s, næ¶e en hå¶e nu·Û å h嬷 Hu¶s meÛ = det er nemt nok at holde hus, når man har noget at holde hus med. MØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = ballade, spektakel [vel ironisk videreudvikling af foregående betydning (via forb. holde ¡hus); spredt afhjemlet] Dæ war en faahle Huhs te wos. Faaer græd aa Mowr banded’ = der var en farlig ballade (hjemme) hos os; far græd og mor bandede. Hards. Sekèt ¡Hús dæ vår (= sikken et hus der var), dvs. dårlig Tilstand i Huset, Ufred, Tvedragt, Sygdom, Fattigdom. HostrupD.II.2.22. fik di føst begyndt med Brugges, / di hujet o di holdt et Hugges/ o reest dem op o slov i e Bord, / hvert Gaang di smeer en Makkedor = fik de først begyndt med (kortspillet) brus, så hujede de og holdt et hus, og rejste sig op og slog i bordet, hver gang de smed en matador (dvs. en stor trumf). HLorenz.DGS.11. è ¡svæn de va èn ¡gråw· ¡jæn te å ¡søµ· å ¡flöj·t å hå¬ ¡hu·s = Svenden (hos smeden) det var en grove en til at synge og fløjte og holde Fest. $Øsby. ¡Vofår ¡holdè do da ¡sår¶ndt ¡Hús få ¡sår¶n ¡reµ· ¡Teµ¶ = Hvorfor laver du sådan Støj (gør så mange Ophævelser) for så ringe en Ting. HostrupD.II.2.21. \ der ligger et hus (el. lign.) = der er stor ballade, nogen skælder rigtig ud, råber forskrækket op, el. lign. [spor. i Midt- og Sydjy] nu har min Mor skændt hver Dag (over at jeg besøger jer), og i Morges laa der et Hus, da jeg vilde afsted, de bandte begge to paa, at det skulde blive sidste Gang. Elmgaard.SE.45f. Imens ¨ var hesten kommen ind i gården hjemme i flyvende galop og vrinskende højt. Der lå et hus, som man siger ¨ Nogle mente, at jeg lå et sted i et hul og havde brækket arme og ben. ÅrbRødding.1989.59.
Forrige betydning - Næste betydning
8) som hånlig personbetegnelse. "Hus" = stor, grov kvinde ¨ "hønse´, klokke´, snot´, tåbelighus". *Sønderjy (DSt.1905.32).
Forrige betydning - Næste betydning
9) = hvad der (i øvrigt) i form, indretning, funktion, størrelse etc. minder om et hus.
9.1) = stak (af tørv). Rejse tørvene i huse med 10 tørv i hver (var det normale): 1 tørv på højkant, 2 ved hver side, 1 ved hver ende, 2 ovenpå, øverst 1. *Djurs.
9.2) = holder (omkring del af redskab) [spredt afhjemlet] Langjærnet (på Plov) sad fast i æn hús, et Hus, på Bømen (jf. Ìbøm 1) og fastholdtes heri med ¨ Kiler, som også tjener til at stille det med. $Vodder. huw¶s (til en Sav) = hele Rammen og Strammeindretningen, undtagen Bladet. SVJy. æn hús = Den del af Økseblad, hvor Hullet (til skaftet) sidder. $Vodder. æ ¡spa·jªskawt æ ¡brækè i æ ¡hu·s = Spadeskaftet er brækket i Huset (dvs. den Del af Jernet, der omslutter Spadeskaftets nederste Del). $Bov.
9.3) = foderal, etui (til briller) [spor. i Nordjy] hwæ·n er hukst te min brÉller? = hvor er mit brillefoderal? AEsp.VO.
9.4) = æske (til hovedtøj). De fleste af de i Morslands Museum bevarede Kapper (som hovedbeklædning til kvinder, jf. kappe x) ¨ findes i deres eget "Hus", d.v.s. en nydelig, lille, oval Æske i Højde med Skæggets (dvs. kniplingskantens) Bredde _ Æskerne er overklinet (= klistret over) med mønstret Papir. *Mors (JySaml.5Rk.V.32). Hvid kappe i "hus" (med foto). Således blev de solgt og opbevaret for at pibningen kunne holde sig (jf. pibet x). *Folketøj.70.
9.5) = kasse (omkring stueur) [spor. afhjemlet] Klokken i dagligstuen var en af de gammeldags sto·è Áklåkè mæ ¡hu·s ¡om (= store ure med hus om). $Øsby.
9.6) = bælg; frøhus [spor. i Nord- og Østjy] huw¶s = Bælg el. Skal, ved Ærter, Bönner, Vikker. $Tolstrup. Hørknebler (er) nowè betè ¡roçj ¡hu·s, ¡fræ¿t ¡saÛ¶ ªi¿ = nogle bitte runde Huse, frøet sad i. $Gosmer.
9.7) = kernehus [spor. i Nord- og Sønderjy] at hu·s = et Kærnehus, også (kaldt) »Æblehus. $Fjolde. han ¡e·Ûèr ¡itj è ¡hús a èn ¡æ·ßèl = han spiser ikke huset af et æble (med). $Torsted.
9.8) = hulrum (i kartoffel, plovfure etc.). dæ æ ¡manè ¡hu·s i è ka¡tøflèr (= der er mange hulrum i kartoflerne), gnavet af snegle etc.; hullets vægge er ofte forkorket. *$Torsted. (man laver) et hus (ind i den upløjede jord, under) sjusket pløjning. *Him.
9.9) (i lege) = felt i figur. Deltagerne (i hinkelegen »mesterstykke) har hver et Stykke broget glas, som kastes efter Tur i de forskellige Rum i Figuren. Efter hvert Kast hinkes hen for at hente Glasset, dette må gøres uden at hoppe forkert eller berøre Stregerne. Lykkes det, har han ¨ et hús, et Rum i Figuren ¨ når et hús er vundet, tegnes en Diagonal i Rummet. *$Aventoft. Tavlelege ere: ¨ (fx) "træk Nuller i Huus" (= spille kryds og bolle). *Feilb.FH.108.
9.10) fag ¡hus = håndholdt fiskeredskab, anvendt på lavt vand [spor. i SVJy´V og VSønJy; syn.: Ìfag 4, glib] På Strækningen Esbjerg_Ribe bruges ¨ til Skulderfiskeri (jf. skulde x) ¨ et "Fag Hus", som bestaar af to lange, men stærke Stokke ¨ samlet i den ene Ende med en Bolt ¨ og i den nederste Ende af Stokkene ¨ er der fastgjort et Stykke tyndt Reb, der er bestemmende for, hvor langt Benene kan skræve ¨ "Fag Huset" anbragtes saaledes, at Vandet strømmede ind i Garnet, der var sat paa, saa det posede bagud, hvor Fiskeren stod ¨ parat med "æ Pusken" (= ketsjeren) for at snuppe Fiskene og komme disse i Posen, som Fiskeren har hængende paa den ene Skulder. RibeAmt.1944´47.405f. (med ill.).
10) faste forb. af præp. + nøgen form el. gammel genitiv´dativ.
10.1) af huse. di eÛè ham åp, uÛ a hu·s = de spiser ham op, ud af huset (formentlig om en mand, der ikke kan brødføde husstanden). *$Lejrskov.
10.2) fra hus = ud, hjemmefra [spor. afhjemlet] S. Hop ¨ gik, naar han skulde "fraa Hus", altid med lange "Vandstøvler". Gaardboe.FV.271.
10.3) fra huse. _ a) = ud, hjemmefra [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] a kommer nåk aldri frå huwws mi·r, a er så wa¶g te å goo¶ = jeg kommer nok aldrig uden for en dør mere; jeg er så dårlig til at gå. AEsp.VO. de ka e§k go an o go fræ huw·s i då¿, dæ ku kom· nuwèr = det kan ikke gå an at gå fra huse i dag; der kunne komme nogen (på besøg). $Agger. (talemåde:) Ven e Høns lant fra Hus gæe, et Aar med Dyrtid vi da fæe = når hønsene går langt hjemmefra (i deres søgen efter føde), får vi et år med dyrtid. Sundeved. _ b) = borte fra hjemmet [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] o’ derfor knew et me’ o’ holld’ / fræ Huhws di uwnd o’ arre Trolld = og derfor kneb det med at holde de onde og arrige trolde borte. Eskesen.N.3.
10.4) i hus. _ a) = hjem, ind [spredt i Nørrejy] Naar Faarene ¨ blev "talt i Hus" om Aftenen (det blev de regelmæssigt hver Aften), og det viste sig, at der manglede et, saa maatte Hyrden ud at lede efter det. SØJy (AarbVejle.1937.168). (talemåder:) Næ¶e wo Hærre læ et grow¶, så læ han et åsse nåk kom· i Hu¶s = når Vorherre lader det (dvs. kornet) gro, så lader han det nok også komme (brugbart) i hus. MØJy. Hans Raa· rønner eet, næ di kommer ta·r i Huus = hans Raad raadner ikke, naar de komme tørre i Huus. Schade.128. _ b) (spec.:) tage i ¡hus = beslaglægge (løsgående dyr) [spredt langs Vestkysten fra Ribe´egnen til Vends] de havde (ved Filsø) en fast fårehyrde ¨ på vindretningen vidste han altid, hvilken vej han skulle gå for at finde flokkene og holde mandtal ¨ var de først kommen på vandring, varede det ikke længe, inden de var på plantagens grund, og ¨ så måtte man regne med, at fårene "blev taget i hus" ¨ og så skulle der betales løsepenge ¨ som regel 50 øre for et får og en krone for en vædder. SVJy. man tvivlede egentlig på fars sunde fornuft, da han et år i høstens tid tog nogle af herregårdens kvier "i hus", efter at de i flere dage havde levet højt i vore kornmarker. SStef.LLÇ.185. en Gaaseflok ¨ med Gasen i Spidsen ¨ kan more sig med at stikke til Søs for saa at lande paa et Gebet, hvor de absolut ikke maatte lande, og hvor de sandsynligvis vilde blive "taget i Hus". Dette betød, at de kunde afhentes ¨ mod Erlæggelse af et til Flokkens Antal svarende Pengebeløb. AarbThisted.1946.318f. _ c) = hjemme, indendørs [spor. afhjemlet] wa e wot¶ hælder ko¶ld å blæ·send, mot e fuergo¶ i Hu¶s, gja·r i æ Lå· = var det vådt eller koldt og blæsende, måtte det (dvs. klipning af får) foregå indendørs, gerne i laden. TKrist.BT.99. _ (hertil vel også:) der æ Kvenner i Hus, betyder at en er ved at lave til Barsel; thi da forsamles en Mængde af Familiens og den nærmeste Omgangs Koner hos Barselkonen. NSamsø.
10.5) i huse. _ a) = hjemme; indendørs; under (samme) tag [spor. i Nord- og Vestjy; fortrinsvis i ældre kilder] di hår hat möj sy©·dåm dæ·r i huw·s = de har haft megen sygdom der i huse. $Agger. wi hår Skreddere i Huse, do mo helder kom enj å fo tån Moel = vi har skræddere i huset; du må hellere komme ind og få taget mål (til et nyt sæt tøj). HimmerlKjær.1952.274. han ær ¡itj ¡te¶ å wær i ¡hu·s we = han er umulig at bo sammen med. $Torsted. (talemåder, med varianter:) De gor rondt lissåm Gå·w gor i Hu·s = det går rundt (dvs. smitter), ligesom gaben gør det i huset. Holmsland. Kvindfolk kender en (= man) føst te Gavns, nær en hår dem i Huss (= når man har dem under tag, bor sammen med dem). AarbHards.1930.139. _ b) = hjem; ind i huset [spor. i Vends (fortrinsvis i ældre kilder), desuden $Lild] næ¶r de sist Læs war kommen wal i Huwws, så tu Muwwer lisså ste·l Fòer i Håj¶jen, å så hweske hon: "¡Guske¡låw, Nijls!" = når det sidste læs (af kornhøsten) var kommet vel i hus, så tog moder ligeså stille far i hånden, og så hviskede hun: "gud ske lov, Niels!". AEsp.GG.18. de ær ej§t skjÒn¶ fo Û¶i gamèl å teµ·k èpo¶ å fo æn oµ¶ kuèn i huw·s, dæ wel wær uñ¶ mæ Û¶æm = det er ikke rart for de gamle (på vej til aftægt) at tænke på at få en ung kone i huset, der vil være ond ved dem. Kvolsgaard.L.124. Wòr Nòboku·n ku hÉks E¶g i Hu·s = vor nabokone kunne hekse (andre folks) æg hjem (til sig selv). AEsp.GG.48.
10.6) imellem huse (el. lign.) = fra det ene sted til det andet [kun anførte kilder fra Vends´SØ] de er saant en Slødder, manj ka haatte injtj go imell Hus’ = det er sådan et søle, at man næsten ikke kan gå mellem huse. *Lars.Ordb.334. mæ ka hòtè eñtj kom· huw¶s åm欶, så¿n i glateµ Ér¶ è = man kan knap komme huse imellem (dvs. fra hus til hus), så glat er det. *$Hellum.
10.7) til huse. _ a) = hjem; derhen; ind [spredt i Vends, spor. i øvrige Nordjy og i Midtjy´N] da vi kom te ¡huw·s (= hen til huset), så vi, at der var lys derinde. AEsp.Læsø. wi kam¶ da te huw·s, eñèn æ ræ¿n kam¶ = vi kom da hjem, inden regnen kom. $Agger. (talemåde:) Nær Harm kommer te Hu·s, skal æn li·Û atter Tröst = når der kommer sorg til huse, skal man søge efter trøst. Hards (Røjkjær.Opt.) _ b) hjemme; indendørs; under tag [spor. i Østjy] "En syngende Tærsker, en grædende Bejler (etc.) er ikke gode at have til Huse", siger Folkevittigheden. AarbVejle.1937.239. de æ læt nåk å fo fa·n te hu·s, mæn wa·r å blyw o· mæ ham i¡jæn (= det er let nok at få fanden ind i huset, men værre at blive af med ham igen); brugt af en Gartner, da han skulde skilles fra sin Kone. Ommers. _ c) bo/sidde/være til ¡huse (hos nogen) = sidde, bo til leje [spredt afhjemlet] Bjerre (Plesner.1807). I æn Di¶el å mi Få¶rs bet¶te Ti¶ wa hans Mu¶er å ham te Hu·s ve æn rå¶r ælder Pi·g i Balleng = i en del af min fars barndom boede hans mor og ham hos en rar ældre pige i Balling. TKrist.BT.3. Jeg sidder til huse hos min søn; han ejer ejendommen, jeg har papir på, at jeg kan bo her, så længe jeg lever. Før i tiden skete det, at en pensionist solgte sit hus med den klausul, at han kunne blive i huset på ubestemt tid, ofte boende hos fremmede mennesker. ØSønJy. (hertil, spøgende:) saa kiger en jo lidt o æ Gris ¨ o gjør Beregninger ewer aald de Sul, der kan kom te Hus ve den = så kigger man jo lidt på grisen og gør beregninger over alt det sul, der kan komme til huse ved den (dvs. nå at sætte sig på den). JJacobsen.B.17. _ d) være (velstand, smalhals, småt etc.) til huse = herske gode hhv. dårlige økonomiske kår i ens hjem [spredt i MVJy´NØ, spor. i øvrige Nørrejy] min Får wa falden nier fræ Havbro Kjerketon ¨ Da de hær hænjj ¨ blöw ed jo ræn smot tehues nier we wos, de war hot å fo de dawle Brø = min far var faldet ned fra Havbro kirketårn; da dét hændte, blev det jo rigtig småt økonomisk nede hos os; det var hårdt at få det daglige brød. HimmerlKjær.1952.267. dæ è æ§ ¡smaÏ·ªhans te hu·s i dæn¶ hjæm¶ = der er ikke smalhans i det hjem. $Jelling. _ e) stå, bo, sidde, være (etc.) til ¡huse = stå (etc.) generende tæt; være i vejen [af uvis opr.; spor. i Nord- og Østjy] trÉj¶jeren stor te huwws = træerne står så tæt, at de generer hinanden. Han (AEsp.VO.) bo te huwws = bo for mange i et hus, så der opstår gnidninger. Han (AEsp.VO.). Om en gammel kone, der flyttede hen til en datter, som var gift og havde børn: hon wi¬ ¡itj ¡wæ· Ûær, fu hon ¡tø§t, hon wa te ¡hu·s = hun ville ikke være der, for hun syntes ikke, der var mere plads, end folkene selv behøvede. $Torsted. uegentlig (dvs. overført) bruges Talemaaden "at sidde til Huse" om ikke at have noget at sige, ikke ændses eller agtes; Manden sidder til Huse hos Konen, naar hun bærer Buxerne. Bjerre (Plesner.1807).
10.8) ved huse = hjemme. saltkisterne havde de (dvs. fiskerne) ve ¡huw·s = hjemme ved huset. *AEsp.Læsø. Da er der int (= ikke) noget herved Huse, som Børnene er saa glade for som (hunden) Perle. *Thise.PM.128.
| hurtig | Çhus´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}