hvælv·bro
hvælve·bojel| hvælv·bro | hvælve·bojel |
verb. _ (l/Ï K 4.8:) hwæ·l/wæ·l/væ·l (K 3.2) alm.; hwÉ·l Vends; hwÉl· Thy´N; hwe·l, hwÉ·l Mors; hwal·/hwal (K 1.3) Djurs, MØJy, SØJy; også hwæl· spor. i Him´SV, Ommers´V, MØJy´SV og SØJy´N. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; også hwæl¶èr spor. i Vends; hwæl/væl¶/væl (K 1.1, K 3.2) SVJy´S, SønJy´V. _ præt. og ptc.: a) te´bøjning: hwÉ·lt hhv. hwÉ¿lt Vends; (præt.) hwæ·lt $Havbro. _ b) de´bøjning: hw嬷 hhv. hw嬶 NVJy, Sall, Fjends; hw欷 hhv. hw欶 OmmersÌ; (l/¬ K 4.6; længdeforhold K 1.3:) hwa¬· hhv. hwa¬¶ Djurs, MØJy, SØJy; hwå·¬ hhv. hw忬 Hards´NÇ; hwæ·¬/væ·¬ hhv. hw濬/v濬 (K 3.2) SønJy´V.
\ Ìdog ptc. hwæ¿l OnsildH; Çspor. også ptc. hwå¿lt
1) = vende kar, kop, tallerken etc. med bunden i vejret [Nørrejy (dog kun spor. i Sydjy´S, og ikke afhjemlet fra Læsø og Anholt), spor. i SønJy´V; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
TerpagerÇ.ca.1700. noon hwÉÉler djæ kåp, nær entj de wel ha mi·r kaffe = nogle vender deres kop med bunden i vejret, når de ikke vil have mere kaffe. AEsp.VO. Da man havde Mælkejunger paa Landet, hvælede man dem op ad Muren paa en Tremmebænk, for at de skulde blive tørre indeni. Vends. Bo¿Ûèn wa kåñ·tèÛ lij·© i haw·stòkèn, å di wa komèn gòt fræ¿ èn hwæ· jÉn¶ så næ¿ som ham; dæñ wa blÒwèn hw嬶 øw¶èr ham, å dæ·r lå¿ han å ku hwær·kèn kom òp hÉlè ni¶èr = båden var kæntret lige i havstokken (jf. kante x), og de var kommet godt fra den hver og én så nær som ham (jf. hver´en); den lå med bunden i vejret over ham, og der lå han og kunne hverken komme op eller ned. Kvolsgaard.F.79. da fiskerne brugte 4´5 og 6 mands robåde til vinterfiskeri, blev bådene trukket højt op på stranden, og der vendt med bunden opad for at foretage vedligeholdelse. Det kaldtes "å hwæl æ bo¶d". Der skulle mange folk til og der blev holdt "hvælbojel" (jf. hvælve·bojel), når det var vel overstået. Thy. han raabte: "Drik ud, god Kaa’l!" Saa maatte alle hvæle Glasset over Hovedet. Aakj.FB.111. (overtro:) Vi mo ett hwææl æ kaffekop, så foer vi torden = vi må ikke vende kaffekoppen med bunden i vejret, så får vi torden. Fjends. når en høne var "skruk" (æggesyg), blev den sat under en hwaael kaaer (= et hvælvet kar) for at blive kureret. Hards. \ (spec.:) hvælve sig (om båd) = kæntre. dæn hw嬷 sæ roñt = den (dvs. båden) hvælvede sig rundt, kæntrede. *Thy. *Hards´NV. \ (hertil:) på hvælv = med bunden i vejret. når brødene kom af ovnen, blev de lagt ind å hwal¶ på sovekammersengene. *Djurs.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = lægge (noget over) som dække [spredt i Thy, spor. i øvrige Nørrejy] hå do hvål nøj øvve æ mjelkspan, så de et ska ræn i en = har du lagt noget over mælkespanden, så det ikke skal regne i den. Thy. han hwoll en Bræt øwer æ huel, fuer ingen sku fall i = han lagde et bræt over hullet, for at ingen skulle falde i. Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = forsyne med hvælving; danne, bygge en hvælving (i port etc.) [spredt i Vends, spor. i øvrige Jyll] a hòr hwÉÉlt øwwer swen¶ = jeg har (bygget) hvælvet loft over svinene. AEsp.VO. Kalken skulde brændes i Ovne, og "å hwæl en Åwn" var ikke hver Mands Sag. Var Hvælvingen ikke ordentlig udført, blev Brændingen daarlig. Odgaard.F.19. _ (spøgende:) ¡hwa϶ di ¡röw¶ å ¡sæt dæ ¡å¶ èn (= hvælv din røv og sæt dig på den) _ til en, der savner siddeplads. $Gosmer. \ (spec., om plov) = danne en hvælvet fure [spor. afhjemlet] "MålldfjÉl¶en" (jf. muld·fjæl) var også af træ, den kunne ikke sådan "hwall fårren" (= hvælve furerne) som dem, de har nu. Samsø (Sgr.X.143). _ (hertil vel:) nær mæ pløøer, jÉl¶ler de om å få mòg¶gen hwælt gåt ni¿r = når man pløjer, gælder det om at få møget vendt godt ned, dvs. dækket af furen, som i vendingsøjeblikket kan synes at lægge sig med den "hule" side nedad. AEsp.VO.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = lude; hælde, læne sig til en side [Mors, Sall, Him´V, Fjends, spor. i øvrige Nord- og Midtjy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Schade.181. Et hus, der er gammelt, hwæler te dej jen si å sykker snået (= hælder til den ene side og synker snart sammen). Vends. hanj såÛ å hwæ·lt mæ ¡hu·Ûè = han sad og hældte hovedet til den ene side. $Haverslev. han gor å hwæ·lèr (= han går og hvælver), dvs. bøjer Hovedet til den ene Side. $Lødderup. do ¡spe¬èr da æ ¡wi¬èµ, sÒ¿n som do ¡hwÉ·lèr æ ¡fa¿Û = du spilder da vællingen, sådan som du hælder fadet. Mors. Næ¿rensti¿ han begønd· å lo§k hans Øw¶n å hwæ·l sæ end¶ øw¶er Bu¶ere, så wedst wi, te han wa lånt hæn· = når han begyndte at lukke sine øjne og læne sig ind over bordet, så vidste vi, at han var langt væk (dvs. ved at falde i søvn). HJens.HDF.46. æ Tækki er røwn, / æ Fløj den er fløwn, / og æ Gowl den hwæler te’ Nar = stråtaget er revet (op af vinden), fløjen (dvs. vejrhanen) er fløjet, og gavlen hælder mod nord. Aakj.FF.69. å hwæ·l mæ æ ø·rèr (= at hænge med ørerne), dvs. se modfalden ud. $Vroue. \ (hertil vel:) pludselig overvælder det ham _ han hvæler Hodet i Hænderne hvor han sidder og brister i Graad. *KBecker.M.340.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = hælde (ud/i); vælte (noget) ud; strømme ud [spredt i Vends og Him, spor. i øvrige Nord- og Midtjy] når køerne om foråret var for svage til at rejse sig, blev der blandet benmel og vand i en flaske, og de blÒw hwÉlt i halsi å´dem (= og det blev hældt i halsen på dem). AEsp.VO. de har en Gryde Pilkartofler hvælet ud paa Bordet, som de smasker i sig af. KBecker.UF.II.167. Mads Peter hvæelt en Bajer i Glast med sont en Faart, dæ de sprøjte øwer aapaa Doggi = M. P. hældte en bajer i glasset med sådan en fart, at det sprøjtede over på dugen. Thise.LS.I.22. hun brækket sæ, lihg te den grøhn Gall hwaldh ui ow hinne Mund = hun kastede op, lige så den grønne galde strømmede ud af hendes mund. MØJy (JyUgeblad.II.303).
Forrige betydning - Næste betydning
6) = regne voldsomt, øsregne [spor. i Him´SØ og Midtjy´Ø] "De hvalle nier" (= det hvælver ned) siges om Regnen, naar den falder i Strømme. AarbRanders.1924.101.
7) hvælve i sig = bælge i sig, sluge [spredt i Hards, spor. i øvrige Vestjy og Midtjy´Ø] at hvælve noget i sig, dvs. at drikke ud tilbunds, saa at Glasset eller Skaalen bliver hvælvet over Munden. NFogtmann.1812. Han hvallede lige en heel Pæl i sig paa eengang = han bælgede lige en hel pægl i sig på en gang. NVDorph.1833.
| hvælv·bro | hvælve·bojel |
| Sidens top | |