hvid·kløver
hvid·kåls´| hvid·kløver | hvid·kåls´ |
subst. _ el. (i to ord) hvid kål ($Læsø,VSønJy undt. Vesterhavsøerne, $Hostrup). _ afvigende 1.sms.led: hwi´ $Hundslund; også hwiÛ´ $Ål; også vi´ $Fjolde. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: også ´®kol Thy, Sall; ´®kåÏ, ´®kèl ØSønJy´SØ, Als. _ som 1.sms.led: se hvid·kåls´.
1) = rigsm. (grøntsag). Af betydning (for bondekøkkenet omkring 1875) var ¨ grönkål og hvidkål, men hværken rødkål, blomkål, spidskål eller rosenkål. Århus´egnen (DF.X.27; jf. DF.II.142, AarbAarh.1939.46). Sidst i Maj eller først i Juni, naar Vejret var gunstig, skulde der plantes Hvidkaal og Kaalrabi. Planterne hentede vi enten i Hillerslev eller i Thisted. AarbThisted.1933.333. Wi krejelt jo mæ Kower ¨ aa Katofler, Kaalrabi aa Hwidkoel = vi krejlede jo (dvs. sejlede og solgte til bønderne langs Limfjordskysterne) korn og kartofler, kålrabi og hvidkål. KThuborg.Harboøre.53. \ (spec.:) 1800 og hvidkål = engang i 1800´t. [spor. nord for rigsgrænsen; spøgende; syn.: atten (flere forb.)] når man enten ikke kan eller ikke vil bestemt angive årstallet, siges: 1800 o hwiko¿l = 1800 og hvidkål. $Agger.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = (retten) stuvet hvidkål; undertiden kaldt opstuvet hvidkål, men som regel er stuvningen underforstået. Af Grøntsager spistes (i 1870¶erne syd for Århus) væsentlig blot Hvidkaal med Sylte, kogt eller stegt Flæsk, Rødkaal var sjældnere og spistes blot om Julen. AarbAarh.1934.3. Til Bryllupper og andre udmærkede Gilder bevertes sædvanligen med følgende Retter: (1) Fersk Suppe og Kjød. (2) Fersk Fisk ¨ (3) Ægost (= »æggeost) med Øl paa, undertiden i sammes Sted opstuvet Hvidkaal ¨ (etc.). Schade.Mors.353. Om Jyw¶len blÒw der kògt Masser å LamtjÒ å Flæsk ¨ I dæ¶j So·p, der blÒ¶w å òltj de Flæsk, blÒw der kògt Hwiko¶l te hijle Jyw¶len ¨ Di blÒw warmt op i Påjjen i MjÉlk, let Mij¶l blÒw strø i, å så MafjÉt i. Så fæ·k di de LamtjÒ å Flæsk te, å Sokker å Ka¡ne¶l på. De war rætjinåk Jywlma! = om julen blev der kogt masser af lammekød og flæsk; i den suppe, der blev af alt det flæsk, blev der kogt hvidkål til hele julen; det (egl. stof´plur.) blev varmet op i panden i mælk, lidt mel blev strøet i, og så madfedt i; så fik man det lammekød og flæsk til, og sukker og kanel på; det var rigtignok julemad! HornsH (Vends; AEsp.GG.21). (tilsvarende:) AarbThisted.1945.259. Gejlager.NHF.116f. Julemaden er èn ¡ste·ch og ¡obstuft ¡vikåÏ (= en steg og opstuvet hvidkål). $Bov. Nytaarsmorgen bestod Maaltidet altid af Flæskesylte med stuvet Hvidkaal, (derpå) Kaffe og Kage. ØH.1949.69.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = hvidkålssuppe. hwiko¿l ¨ Navnet bruges baade om Hvidkaalssuppe og stuvede Hvidkaal. *VoerH (MØJy).
4) i faste forb. _ gammeldags hvidkål; jf. EKWestergaard.DE.40f., SJyMSkr.1971.474; en særlig Fanø´variant er beskrevet i EKWestergaard.DE.190f. [spredt i SønJy] _ (hertil vel også:) vi·koal nöt vi lisom loµkoal = hvidkål nytter (dvs. bruger) vi (tilberedt) ligesom (grøn)langkål. Fjolde. _ hård (hvid)kål = gammeldags kål (se ovf.) [spor. i ØSønJy´SØ] _ vredet hvidkål [syn.: kryste·kål] Man har vreden hvidkål, som retten kaldes bl.a. mellem Kolding og Vejle ¨ Et hvidkålshoved skæres i fire dele ¨ kålen koges i grisesuppe ¨ Når den er afkølet knuges den sammen i store boller ¨ og vrides godt ¨ Den hakkes i kødmaskinen groft ¨ Lige før serveringen varmes den hakkede kål i en gryde sammen med smør og fløde, og der smages til med salt og hvid peber, eventuelt revet muskat. *EKWestergaard.DE.184.
| hvid·kløver | hvid·kåls´ |
| Sidens top | |