hvidkåls·suppe
hvidler·grav| hvidkåls·suppe | hvidler·grav |
subst. _ el. (i to ord) hvid ler. _ afvigende 1.sms.led: hwi·´ $Tolstrup; også *hvild´ Bjerre. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®ljÉr Vends; ´®lir $Torsted; ´®lèr Thy´S, Bjerre (vsa. *´®lir).
[1553: huiidleer (JySaml.1Rk.II.138); spor. i Vends´SV, Han, NVJy, Fjends´N, på Silkeborg´egnen samt i Bjerre; forældet]
= mergeljord med højt indhold af kalk (i forhold til indholdet af ler); farven er derfor hvidlig. "Hvidleer" ¨ Kalken i den nordlige Del (af Thy) forekommer tæt under Plovfuren, ja næsten med saa umærkelig Overgang, at Markerne ere hvide, som om der pløiedes i den rene Kalk. Diørup.ThistedAmt.132. saa er dog den menige Mand mestendelen i god Stand, særdeles i de Sogne (af Thy´M), hvor de for nogle Aar siden (dvs. omkring 1730) har opfundet at giøde deres Udmark og Havrelandsjord med Hvideleer, som sammesteds findes dybt i Jorden. JySaml.4Rk.III.241. Kalk brugte de ikke i disse Tider (dvs. omkring 1820), de brugte Hvileer (Kridt) at kalke (mure) med; jeg har hentet nogle Skipper (= skæppefulde) i Sundby Kridtbakke (nord for Nørresundby). Vends. (pottemageri:) Til pottens yderside eller hvor der skulle glittes (jf. Çglitte 1) brugte man altid en mergelblanding eller en ren mergel ¨ hvidli¶er. FLynggaard.J.107. hvidler = også: "løst" kridt, der findes oven på det faste kridtlag og bruges til vejbelægning. Han´Ø (AEsp.VO.V.59).
| hvidkåls·suppe | hvidler·grav |
| Sidens top | |