![]() | ![]() |
verb. _ hwi·(è)n Vends; hwij·n $Læsø; *hviden HadsH (MØJy). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Vends; *´ed Thy.
[< Çhvid; spor. i Nordjy og i Østjy´S]
= blive hvidlig, lys; bleges. je ¡sò¿ de ¡hwij·nt = jeg så, at havbunden blev lysere (som tegn på, at man nærmede sig land, idet bunden længere ude var mørk af tang). AEsp.Læsø. hvient er hans, a graat er met Hor = hvidnet er hans, og gråt er mit hår. CKrogh.VMM.20. Rughøsten tegnede til at komme pludselig. "Det hvidner svært op over Bankerne" (dvs. kornet ser modent ud på de højtliggende steder). Elmgaard.M.10. De hwi·nær på Tö¶wæ, nɶ de kommær uk i Swò¶l = det bleger på tøjet, når det kommer ud i solen. Vends.
![]() | ![]() |
Sidens top |