hvid·pil
hvid·ringet| hvid·pil | hvid·ringet |
subst. _ el. (i to ord) hvid(e) pølse(r) (dominerende i Vest- og Sønderjy).
[spor. afhjemlet, undt. i SØJy og Sønderjy´Ø]
= pølse stoppet med grød (oftest af byggryn, sj. af boghvedegryn, senere også af risengryn). haÛ wi fòt fòr fo¿ tæ·rmèr gjow ræ·n, ku wi òså ba© bløpañ·ka©èr, å haÛ wi fòr manè, så ku ræjstèn bro©ès å kom grönèµèr i; di blÒw ka¬t hwipølsèr = havde vi (ved svineslagtningen) fået for få tarme gjort rene (til blodpølse, jf. sort·pølse), kunne vi også bage »blodpandekager, og havde vi for mange, så kunne resten bruges (til) at komme byggrød (jf. grønninger) i; de blev kaldt hvidpølser. Kvolsgaard.L.73. De fleste lavede hvide Pølser, naar de slagtede en Gris. Dertil kogte man Risengryn i Mælk, og sammen med denne Grød blandede man hakket »Ister, Æg, Rosiner, lidt Muskat og stødte Mandler. Det kom i Tarme og kogtes. Hards. blodpølsen ¨ blev spist på slagtedagens aften ved et pølsegilde; æ swott pølls (= de sorte pølser) blev spist sammen med æ hwiid pølls (= de hvide pølser). Disse sidste var byggrød fyldt i tarme og kogt sammen med blodpølsen. De blev serveret rygende varme med mørk sirup til. Blev ikke alle pølserne spist denne aften, blev resten serveret de følgende morgener skivet ud og stegt i rigeligt fedt. SVJy.
| hvid·pil | hvid·ringet |
| Sidens top | |