hvid·vejehvid·ørred

hvid·visse

subst.

[jf. norsk dialekt kviteveis, kvitvise (Aasen.NF.254); 2.sms.led muligvis beslægtet med efterleddet *´viÛ i synonymet hvid·veje; Vends´MØ, spor. i øvrige Vends, desuden Blich.; se kort]

Tæt afhjemlet

= hvid anemone; jf. JLange.ODP.I.85. (overtro:) de tre første hvidvisser, man ser om foråret, skal man spise, så bliver man ikke syg (af koldesyge) det år. $Hellum (jf. remse i JMJens.Vend.253). Jægerne sige ellers: naar Hvidvesen ¨ kommer, pakker Sneppen sig (dvs. trækker bort). Blich.XVII.186.

hvid·vejehvid·ørred
Sidens top