hvid·ål
Ìhvil| hvid·ål | Ìhvil |
adv. _ ¡hwiªfå(r), ¡hwi®fè alm.; også ¡hweªfå $Gosmer.
[< Ìhvi, men påvirket af hvor·for (med sideformen hvad·for); spredt i Midtjy og SØJy´N, spor. på Læsø, i Him og SVJy; fortrinsvis i ældre kilder]
= hvorfor. NBlicher.1811 (optrykt i NBlich.VPÇ.242). ¡jam¶èn eñ¡da, ¡hwifår ¡æ do så ¡kyw¶ ¡å¶ èt, mi ¡be§tè ¡pi·© = Men dog, hvorfor er du så ked af det, min lille pige? MVJy. de spur ¨ hwifor han no gjord dem aal den Fortræd = de spurgte, hvorfor han nu gjorde dem al den fortræd. Aakj.P.42. \ (også i henvisende funktion, litt.:) saa tøt wi it, wi will blyww dæe længer, hwifor wi storked ow = så syntes vi ikke, vi ville blive der længere, hvorfor vi storkede af sted. *JKattrup.JJS.20.
| hvid·ål | Ìhvil |
| Sidens top | |