hvinÇhvine´

Se også Çhvine´ (sms.led)

Ìhvine

verb. _ hwi·n/hwij·n (K 2.0) alm. i Nørrejy; hwièn Samsø; vi·n/Ávi·n SønJy. _ præs.: ´er (K 6.2) NVJy, MVJy, Han, Him; hwi¿nèr $Vorning; hwin¶èr Vends (vsa. yngre hwij¶nèr); hwi¿n $Voldby, $Tved, MØJy´S (vsa. yngre hwi¿nè), Bjerre, $Give, $Jelling, $Ål; hwi¶èn Samsø; hwin¶ SVJy´SØ; vin¶ SønJy. _ præt. og ptc.: ´t NordjyÌ, MVJy, Ommers, sideform i SVJy; hwiènt hhv. hwi¶ènt $SSamsø; hweñ·/hweñ (K 1.3) hhv. hweñ¶ $Voldby, $NSamsø; hwiñ·/hwiñ (K 1.3) hhv. hwiñ¶ MØJyÇ, Bjerre; hwi·ñ hhv. hwi¿ñ SVJy, $Jelling; vi·ñ hhv. vi¿ñ $Agerskov, $Vodder, TønderH (F.); (præt.:) også hwe¿n spredt i Nørrejy (vist < ældre rigsmål).

\ Ìogså (yngre) ptc. hwij¶nt, hwin¶t Vends; Çvsa. yngre ´t; dog hweçj hhv. hweçj¶ $Gosmer.

[alm. i Nørrejy, spor. i Sønderjy]

 Næste betydning

1) = skrige skingert (især om kvinde el. barn; men også om svin, om hest (især hvor man ikke bruger betegnelsen hvinnie), overført om blæst mv.). hon ¡hweçj lisèm næ¿r èn ¡stekè èn ¡gri¿s = hun hvinede, ligesom når man stikker (dvs. slagter) en gris. $Gosmer. æ ¡hæst ¡vin¶ = Hesten hviner (naar den er vred). $Vodder. (om »hvinsk hoppe:) Hvis det er særlig slemt, er det en Fejl, som skal paategnes (ved evt. salg) ¨ Men saa er det saa galt, at Hoppen baade hviner og lader Vandet, naar den kommer i Nærheden af andre Heste. Thy. de æ grå·w som de hwi¿n i æ da¿r, de vel ves blyw unt væj¶è = det er slemt, som det (dvs. blæsten) hviner i døren, det bliver vist dårligt vejr. Bjerre. han trå§t ham jæn¶ te hun hwe¿n = han trak (dvs. stak, slog) ham én (med sin stok), så det hvinede (jf. Çhun 5). Vestjy (F.III.874).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = smage ubehagelig surt el. salt [spredt i Nørrejy] hwi·n = fremkalde ved smagen en skærende fornemmelse, så man "snerper ansigtet sammen", som når man hører en høj skærende el. hvinende lyd. $Torsted. ¡slo¿bæ¿è å ¡skåwªe·ßèÏ æ så ¡su·, te de ¡hwi¿n i tæñ¶èn = slåen og skovæbler er så sure, at det hviner i tænderne. $Hundslund.

 Forrige betydning

3) Når en synål bruges uafbrudt i længere tid, kommer den let til at "hvine", især hvis man har varme fingre. Så lægger man den på gulvet og kører den frem og tilbage under skosålen; det hjælper. *AEsp.VO.V.

hvinÇhvine´
Sidens top