hvine·kulde
hvine·sur| hvine·kulde | hvine·sur |
adv. _ med sideformen hvinendes. _ 2.led: ´èñè(s)/´ènè(s) (K 4.4) alm.; også (med læseudtale) ´èndè(s)
[egl. præs.ptc. < hvine; spor. i Nørrejy; syn.: Çhvine´]
= overordentligt, skrækkeligt (især om lyd´ og smagsindtryk). Noget (mad) skulde jo være sur, men blev det "se suer, te de peev" (= så surt, at det peb), saa var det for meget, Rent galt blev det, naar det blev "saa huinende suer". Ommers. så hwi·nèñ(d)ès ¨ gal¶ = så lynende vred. Skautrup.H.II.96. a ¡hjölè dæñ æ ¨ ¡hwi·nèñè ¡skarp = leen den er ¨ hvinende skarp. $Ål.
| hvine·kulde | hvine·sur |
| Sidens top | |