ÌhvingelÈhvingel

Se også Ìhvingel (subst.), Èhvingel (adj.)

Çhvingel

subst. _ (l/Ï K 4.8:) hweµèl $SSamsø, SkastH (SVJy); hweµ¶èl $Darum; veµ¶èÏ $Agerskov, $Vodder; veµèl $Hostrup. _ genus: fk. alm.; fem. (i betydning 2) $SSamsø; neutr. (i betydning 2) Vends.

[< Çhvingle]

 Næste betydning

1) = vippe. *HostrupD.IV.202. \ faste forb. (overført): det står på/i en hvingel = det står på vippen, er uvist el. usikkert [spredt i SVJy og ØSønJy; syn.: hving 1] de stær indno i en vingel, om æ deen i Brøns ka blyv i sin embed = det er endnu uvist, om degnen i Brøns kan blive i sit embede. FrøsH. _ han/hun er i hvingel (el. lign.) = han/hun er i tvivl, i vildrede [spor. i VSønJy; syn.: hving 2] æ kom slem i vingel, om æ sku køf en blå eller en svort kjuel = jeg kom slemt i tvivl, om jeg skulle købe en blå eller en sort kjole. HvidingH.

 Forrige betydning

2) = ustadig person; sjuskehoved. hweµèÏ ¨ dels om lang tynd kvinde med ¨ hastige bevægelser, dels om kvinde der farer fra det ene til det andet. *$SSamsø. Hon æ sont æ Hwengel = (hun er sådan et) vaklevorn (menneske). *Vends.

ÌhvingelÈhvingel
Sidens top