Èhvingel

Çhvingle

Se også Çhvingle (verb.)

Ìhvingle

verb. _ udtales og bøjes som »Çhvingle.

[måske opr. samme ord som Çhvingle (blot i overført betydning); Vends´NØ, spredt i Thy´S, på Mors´S og i Sall; spor. i Vends´M, HammerumH (Hards) og Randers´egnen (iflg. Molb.228); se kort; forældet]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

= drive byttehandel; tuske, prange. hvengle = at gjøre Bytte´Handel. Di bytter aa hvingler, siges om dem, der bytter, kjøber og sælger Høveder etc. Schade.75. hweµèl = drive Byttehandel (mest om Heste, Hornkvæg) som Næringsvej. $Lødderup. (fra eventyr:) Bjergmanden spurgte hende, om hun ikke vilde hvingle (bytte) Smørrebrød med ham. Vends (JySaml.1Rk.I.202).

Èhvingel	Çhvingle
Sidens top