hvinte·kræmmer
hvinte·ærinde| hvinte·kræmmer | hvinte·ærinde |
adj. _ med sideformen hvinteret. _ hwin§tè SlaugsH; hwen§tèrèt $Ål.
[< Çhvinte 1; spredt i SVJy´N; syn.: hvinsk, Çhvint]
= utilnærmelig (fortrinsvis om hoppe, i omgang med andre heste el. med mennesker). Om en hest, som ikke ville fremad, men ville fange tømmen med halen: "pas o mæ den hest, få den ka gåt vær hvinte" (= pas på med den hest, for den kan godt være hvintet). ØHorneH.
| hvinte·kræmmer | hvinte·ærinde |
| Sidens top | |