hvirvel·sindet

hvirvel·tue

hvirvel·trind

adj.

[< Ìhvirvel, trind x; spor. i Him, Midtjy, SVJy og SønJy´N]

= cirkelrund; kuglerund. et hvirveltrindt hul nede ved roden (af et træ). MØJy (Krist.DS.I.42). verèltreñ¶, fuldkommen rund (f.Ex. om en Kugle). $Agerskov.

hvirvel·sindet	hvirvel·tue
Sidens top