subst.
[spor. i Thy og MVJy; syn.: himmel·knog, hvælve·knog]
= stærk snefygning, hvor sneen hvirvler rundt; jf. Ord&Sag.1987.28.
hvirvle·hovedet
hvirvle·kokhvirvle·hovedethvirvle·kokhvirvle·hovedethvirvle·kok