hvissom´¡tid
Çhvist| hvissom´¡tid | Çhvist |
Se også Çhvist (interj.), hvistet (adj.)
subst. _ hwist/hwyst (med samme vokal som hviste). _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; fk. Him´SØ (i betydning 1), SØJy (i betydning 3). _ plur.: u.end.
1) = let kast, slag; sving el. spring (op´ el. udefter) [< hviste 1; spredt i MVJy´N, spor. i øvrige Midtjy (±Ø) og i Sydjy´N] æ hæjst ga¶ èn hwist te æ si· = hesten gav et hvist til siden, dvs. gjorde et sky sidespring. $Vroue. åÏmè ga¶ den betè nowè hwist = bedstemor gav den lille nogle hvist (op i luften). MØJy´V. mens den ene karl svingede sin plejl, så ga dæñ ¡añèn a ni¶è© èn ¡hwest, o så ¡f嬶 a ¡slaw (= så gav den anden neget et lille hvist, og så først faldt slaget, jf. hviste·slag). $Give. Til sidst tog man truget op og gav smørret nogle hwist, en 10´20 cm op i luften, i hurtig rækkefølge; ved faldene ned i truget blev de sidste rester af kærnemælk slaaet af smørret. Sall. Konen ¨ slog Æg og Mel i og rørte rundt med Fingrene. Og saa et rask Hvist, over i Panden med det hele (til en æggekage). Frifelt&Kragelund.DV.23. _ (talemåde:) hvo som saaer hvist hand höster mist = den, der sår med let hånd, han høster mest. SVJy (Anchersen.ca.1700). \ (også) = smut; kort besøg. et lille ærinde hos fx en nabo kaldtes en hvist. *Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = slag, kast med hånden (for at skræmme dyr) [< hviste 4; spor. i MVJy og MØJy´S] gi et Hwist ætte Fowlen (= give et hvist efter fuglene), naar de vil tage Frugten. MØJy´S.
3) En lille regnbyge kaldte vi en Hwist. *SØJy.
| hvissom´¡tid | Çhvist |
| Sidens top | |