Çhylles·klæde
hyllest·løs| Çhylles·klæde | hyllest·løs |
subst. _ hylèst alm.; *höllest Lemvig´egnen.
[muligvis samme ord som rigsmålets hyldest (jf. ODS.VIII.963f. ), men udtalen taler snarere for afledning af verb. ¢hylle (i forb. hylle over nogen), jf. FestskrHjorth.369; forældet]
1) = hjælp, pleje, tilsyn [spor. i NVJy; fortrinsvis i ældre kilder] Hun haa·r ingen Hyllest _ sølle Kuon = hun er uden Pleje og Tilsyn, el. har ingen, der kan tage sig af hende _ stakkels Kone! Schade.76. han hår eµèn hylèst, siges om en gammel Mandsperson som ingen har til at hjælpe sig tilrette; ogsaa om Börn hvis Forældre ikke ville sörge for Börnene. $Lødderup.
2) = husly, tilholdssted [spor. i ældre kilder fra NVJy og Hards´V] Det er et fattigt Barn, som ingen hyllest har = det er et fattigt barn, som ikke har noget husly. KAagaard.Thye.244.
| Çhylles·klæde | hyllest·løs |
| Sidens top | |