hyrde·knægt
hyrde·krukke| hyrde·knægt | hyrde·krukke |
subst.
[1586: Kierstien Hiordkuen (= Kirstine hyrdekone) (AarbAarh.1917.41); spor. i Østjy, SVJy og Sønderjy´N; forældet; syn.: hyrde·kvinde, hyrde·kælling]
= landsbyhyrdes kone. _ (talemåder, med varianter:) Næe hjoerkon’ ka få måggen ud, te hjoeren kommer hjem om avtenen (= når hyrdekonen (bare) kan få møget ud, til hyrden kommer hjem om aftenen), siges, når en kone er sent færdig med rengøringen. Ommers. (tilsvarende kritik for senfærdighed:) Du pynter deg imod Aften, ligesom e Hirdekune, lav hun vented hende Mand hjem (= ligesom hyrdekonen, da hun ventede sin mand hjem). Kok.Ordspr.5. "No ka hjoerkon’ bæe hjoeren!" (= nu kan hyrdekonen bære hyrden), siger man, når smørret i kjærnen kan bære kjærnestaven. Ommers.
| hyrde·knægt | hyrde·krukke |
| Sidens top | |