hyre·mand
hyse| hyre·mand | hyse |
subst. _ hyrt alm.; *hyrd Thyboen.1946.5+10. _ genus: fk.
[af uvis opr., muligvis beslægtet med hurtig (i ældre sideform *hyrtig og med ældre betydningsnuance af "rask, kvik", jf. betydning 2 i ODS.); Thy´M og ´S (± Thyholm), spor. i øvrige NVJy (dér opfattet som fremmed el. forældet); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= munter, uhøjtidelig sammenkomst; sjov, lystighed. Hyrt var ¨ naar unge Mennesker skulle til Bal eller anden Festlighed. HassingH. (betegnelsen) hyrt ¨ brugtes vist kun, naar det gik særlig lystigt til. RefsH. hvor unge Mennesker morer sig godt: "de er ud o æ Hyrt" (= ude på hyrten). HassingH.
| hyre·mand | hyse |
| Sidens top | |