hyseÇhyske

Se også Çhyske (verb.)

Ìhyske

verb. _ med sideformerne hyskie, hiske. _ hysk alm.; hij·sk $Agger; også *hisk Him´MV. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1); (præs. og præt.) hiskèr hhv. hiskè $Agger; (præt.) også hyskit MØJy´S.

[af uvis opr., beslægtet med hysse; Him´MV, MØJy´MV, spor. i Han, NVJy, Hards og på Djurs; se kort; syn.: batte 1, klodse x, klække x]

Tæt afhjemlet

_ kun i flg. forb.: det hysker (til/efter) noget = det batter, forslår. (det blev sagt) te hanj nåk fæk hans Nies godt i klæm· / we Stuerhi¶e å Skidt, så¶n de hysker = at han nok fik næsen i klemme ved storhed og pral, så det batter noget. Raa.Havbro.3. de gammel, de kund faatæl, saan te det hyskit ette noi = de gamle, de kunne fortælle, så det battede noget. NAsbæk.P.34.

hyseÇhyske
Sidens top