ilder·skidtilder·sti

ilder·skind

subst.

[spor. afhjemlet]

= rigsm. (i gammel alsisk skik, jf. ilder 1 slutn.:) hen i det nye Aar kunde der komme nogle med et Ilderskind paa en Stang og synge: ¨ I tænke vel nok min Ille æ dø, men den ve nok dæ æ Æg i jæt (= jeres) Hø, min Ille den æ lisaa suat som Peg (= sort som beg), Min kjære Molille gi mæ et Æg. Als.

ilder·skidtilder·sti
Sidens top