ilde·sindet
ild·fad| ilde·sindet | ild·fad |
adj. _ med sideformen ilde·vordig (dominerende i Hards og Fjends, spor. i øvrige områder). _ 1.sms.led: udtales som »Ìilde; alm. skrevet *ild´, *il(l)´; (forvansket) *i¬¬er´ SkodborgH (Hards; PKMadsen.Opt.). _ afvigende 2.sms.led (vedr. sideformen): ´worè $Vroue, $Tvis; ´wårè Herning (HPHansen.Opt.); alm. skrevet *´worre, *´vor(r)e.
[1.sms.led formentlig < gammeldansk ill (= ond), jf. ODS. II. ild; sideformen for 2.sms.led er sandsynligvis den oprindelige, identisk med efterleddet i rigsmålets genvordig, viderværdig (jf. ODS.VI.885+XXVI.1383), hovedformen er da en yngre tilpasning til det velkendte ´vorn; Mors, Hards´NØ, Fjends (med tilgrænsende egne af Ommers og MØJy), spor. i Nordjy´Ø, øvrige Hards, i Ommers og Sydjy; se kort; syn.: ildsk 1]
 |  Tæt afhjemlet |
= ilter, hidsig, arrig, ondskabsfuld. ildvorre _ arrig, hastigsindet. NBlich.VP.156. Men saa ska a suæ te han skjeldt ham ud, faa no ua han bløun ilduorre = men så skal jeg svare til (= love for), han skældte ham ud, for nu var han blevet hidsig. MØJy (Jyden.I.43). han wa it om bette; men han wa vekkin aa ildworre = han var kun lille (jf. om x), men han var livlig og ilter (jf. vikken x). PJæger.S.32. (om et par væddere, omtalt i stof´neutr.:) A er da ræj for, te det hiel skal bukk’ hwerant fordærred, det ilworred Kram, det er = jeg er da bange for at de helt skal stange (jf. Ìbukke) hinanden fordærvet, det ondskabsfulde kram de er. Aakj.FB.56.
| ilde·sindet | ild·fad |
| Sidens top | |