ild·fatild·gab

ild·fork

subst.

[1608: (plur.) jldforcker (AarbThisted.1938.70); spor. i Nørrejy; fortrinsvis i ældre kilder]

= gaffelformet ildrager. i¬·fårk _ redskab til brug ved fyring i "æ stuè ow¶n" (= den store ovn), 1Ô ´ 2 m langt, en jernstang endende i en gaffel og med træskaft. $Vroue. de endnu varme Potter (dvs. jydepotter) toges op af den varme Aske med "æ Ildfork". Klinting.VS.44.

ild·fatild·gab
Sidens top