ild·gnistild·gryde

ild·grav

subst.

[1682: (plur.) ildgrafve Vends (Vider.II.33); spor. i Nørrejy]

= fordybning anvendt til brænding af jydepotter og lerkar. Brændingspladsen kaldtes "ildpot" (vist fejl for »ildpyt), "ildgraw" eller "gryd’grav" (jf. gryde·grav)¨ Potterne brændtes i en slags mile, idet de anbragtes med bunden i vejret i ildgraven, der var 3´6 alen i diameter. De stod på et lag af lyngtørv, der var belagt med halm, hø eller renlav. HundredeAar.189. Lerkarrene brændtes ved Sandtørv paa fri Mark ved Pottemagerens Huse, hvor de havde Ildgrave. Klitgaard.Brønderslev.48.

ild·gnistild·gryde
Sidens top