ild·ske
ild·skuffe| ild·ske | ild·skuffe |
subst.
1) = skovl til at tage og transportere gløder og aske fra ildstedet; også anvendt til at rage i gløderne; jf. AGJensen.J.32 (ill.) [spredt i MØJy´S og Sønderjy, spor. i Nord- og Sydjy; syn.: ild·ske, ild·skuffe] ilskåw¶l = lille skovl til at bære gløder el. ild i, som man har "lånt" hos naboen, eller fra komfur til kakkelovn. AEsp.VO. di ¡ha·Û èn ¡i¬ªskow¶Ï mæ ¡lå© ªå¿ (= de havde en ildskovl med låg på) til at hente Ild hos Naboen, hvis deres egen var gået ud. MØJy. Når vi skulde tørre det slettede (jf. slette x) Garn, lagde vi èn ¡gÏöj· i æ Áe·¬ªskåwÏ (= en glød i ildskovlen). $Bov. Når en hest blev "gal" i munden (jf. Çgal 11), så varmede smeden ¡ilskåw¶lèn ¡røwar¶m (= rødglødende) og kørte hurtigt hen over hævelsen, blæren (med den). Him.
2) = fejeblad [spor. i SønJy, desuden $Darum] Gulvsandet fejedes paa en ¡e¬·ªskåw¶Ï. $Vodder.
| ild·ske | ild·skuffe |
| Sidens top | |