![]() | ![]() |
adv., konj.
[< i¡mellem 2.1, stund x]
1) (som adv.) = nu og da; indimellem [Nord- og Midtjy (± Anholt, ± Samsø, og kun spredt på Djurs), SØJy´N, spredt i øvrige Sydjy (dog kun spor. i ´S); se kort; syn.: imellem·godlag, i¡ved´som´da x]
![]() | ![]() ![]() |
¡såm§ti ku èn næjstèn ¡e§t ¡go¿, å ¡så wa èn ¡we¶ å ræñ ¡lòßsk iªmÉl·ªstå·ñ = somme tider kunne den (dvs. en vindmølle) næsten ikke gå, og så var den ved at løbe løbsk ind imellem (pga. stærkt skiftende vind). Thy. hanj wil· ¨ sok hans hunj ætèr fålks höns, nær di imæl¡stånj kam i hans ku¶èn = han plejede at pudse sin hund på folks (dvs. naboers) høns, når de nu og da kom (ind) i hans korn (på marken) (jf. ville x, sukke x). Vends (DF.X.120). (på spørgsmålet) hvadant ho do æ (= hvordan har du det?), var svaret ofte: a hor æ godt imelstøj (= jeg har det godt ind imellem). Vends. \ (også, vel ved sammenblanding med i¡midler·godlag) = i mellemtiden; imidlertid [spor. i MØJy] i¡melªsto·ñ wa èt bløwèn høwt åp å ¡daw¶èn = i mellemtiden var det blevet højt op på dagen. $Hundslund.
2) (som konj.) = mens. i¡m欪stå·ñ a gír æ ky¶èr, ka do mo·© ve æ swín = mens jeg giver køerne (foder), kan du muge (ud) ved svinene. *$Vroue. *$Bjerre.
![]() | ![]() |
Sidens top |