ÌImmerimmer´an

Se også ÌImmer (mn.)

Çimmer

adv. _ (´er K 6.2:) em¶èr/emèr (K 1.1) alm.; også im¶èr/imèr (K 1.1) Midt-, Syd- og Sønderjy; øm¶è Tønder; jømè KærH (SønJy).

[formerne med ø´ påvirket af nedertysk ümmer, jümmer (Mensing.Wb.IV.318+II.1068); spredt afhjemlet (i Nørrejy stedvis spøgende el. ældre dialekt)]

= altid, hele tiden; ofte. vi fæk ¡emè ¡fæsk ¡sop væn vi ¡slaw·tèt = vi fik altid fersk suppe, når vi slagtede (ellers mest saltmad). $Øsby. (vi håbede, det skulle blive bedre) mæn de gje ¡em¶è teªbå·© = men det går stadig tilbage. $Gosmer. han ær im¶èr u·r o æ hañ¶èl = han er hele tiden ude på handlen (dvs. handler med kreaturer mv.). $Vroue. \ faste forb.: immer så væk = nu og da; ofte [formentlig < rigsmål immervæk; spor. i Fjends og Hards´SV] De ska et skjæmm æ Præist, te e Kjerk æ full _ emmer se væk = det skal ikke skæmme præsten, at kirken er fuld _ nu og da. Fjends. Konen kommer imersaa væk: hun kom tit. Fjends. _ immer til den = ofte. Min Mor ¨ fåta¬· imèr te¶ èn ¨ om Hægler (= fortalte ofte om hegler, til behandling af hør, jf. Ìhegle). *Hards (HPHansen.Opt.).

ÌImmerimmer´an
Sidens top