impe
Çind´| impe | Çind´ |
Se også Çind´ (sms.led)
adv. _ udtale »kort (med noter); jf. også K 4.4.
\ Ìogså eçj¶ Han´Ø; Çogså e¶ñ; Èogså e¶ñ, e¶j; ¢også iñ¶ Thy´S, Mors; £også iñ¶, in¶ Fjends´N, Ommers´V; Àogså eñ¶ Sall, spor. i Sydjy og SønJy´NV; Îogså iñ· SSlesv´S.
A. i stedslig betydning.
1) i alm.; om bevægelse rettet mod genstand(e) el. lign. (idet bevægelsens rækkevidde normalt fremgår af efterflg. præp./adv.: ind mod/til/i/gennem/over etc.). TÒd¶n blÒw å Utrelleren lo¶ i Rækker frå ¡U·r¡æç·j å Le·gplassen eç¶j te Graw¶wen ætter = tørvene blev af »udtrillerne lagt i rækker fra yderenden af »læggepladsen ind til graven efter (dvs. ind mod tørvegraven). AEsp.GG.14. ryw æ kra§tnèngèr en¶ = rive Kratningerne (dvs. sammenrevne løsstrå) ind (til Raderne) (af kornneg på marken). Skyum.Mors.I.221. a komèr eñt eçj¶ te jær dæ hæ¿ rÉ·s = jeg kommer ikke ind til eder denne (her) gang (jf. rejse x). $Hellum. Han go’r ind ad Jens Kræn = han går ind omkring Jens Kristian (for at få ham med til kirke). MBak.SG.12. (der skulle et) ¡lyj¶s i dæñ føst ¡brø¿ dæ kåm ¡eñ¶ = lys i det første brød, der kom ind (i ovnen; jf. lys·brød). Fur. èn ¡daw¶ ¡kå¿m dæ ¡jæn¶ o ¡råv§t ¡eñ¶ å a ¡veñè = en dag kom der én og råbte ind ad vinduet. $Ål. è ¡da¿r gor ¡eñ¶ (= døren går ind), dvs. døren åbner indad. $Torsted. æ Kjæltring skjöwelt å, de bæst han kunnd, öster o, ind öwer æ Hie = kæltringen humpede afsted (jf. skovle x), det bedste han kunne, østpå, ind over heden. HPHansen.LF.31. (der strakte sig) èn ¡slæt ¡stø§k ¡eñ¶ e¡m欷 a ¡ba§kè, èn sluñ· = et fladt (jf. slet x) stykke (jord) ind mellem bakkerne, en »slunde (dvs. lavning). $Ål.
Forrige betydning - Næste betydning
2) i faste forb. (ofte med overført betydning).
2.1) med adv./præp.led. _ ind ad en ende = alle; hele rækken [< Ìende 2.5; spor. i Vestjy] de ¡tåw¶ dæm ¡eñ¶ å èn ¡æ·ñ ¡ål·ªsam¶èl = det (dvs. sygdom i et hus) tog dem (dvs. ramte dem) ind ad en ende alle sammen. $Ål. _ ind fra en ende af = d.s. tæj· èt iñ¶ frå æn æ·ñ aw¶ = tage noget fra der, hvor det begynder, og så fortsætte. *$Darum. _ ind ad en kant (el. lign.) se Ìkant 2.2). _ ud og ind = fra den ene side til den anden [spredt afhjemlet] di ¡spraµ¶ ¡u¿Û å ¡iñ¶ å ¡åp ewè de ¡hi¶è ¡di·© å ¡ke¿© ¡iñ¶ oñèr nè ¡twon· = de (dvs. mænd, der skulle finde en krybskytte i en skovkant) sprang ud og ind og op over det her dige og kiggede ind under noget tjørn (dvs. tjørnekrat). Bjerre (DaDial.I.60). æ ¡plåw·ªfu·r go¿r úr å iñ¶ (= plovfuren går ud og ind), dvs. er bugtet, »vringlet, altså sjusket. $Vroue. (spec.:) (gå) ¡hu·s ¡u·r å ¡hu·s ¡iñ·, dvs. fra Hus til Hus (om Tigger). *$Fjolde. _ hverken ud eller ind = rigsm. [spor. afhjemlet] haj wÉ·st hwitjen uk hÉller e¶j = han vidste hverken ud eller ind. AEsp.VO.
2.2) i forb. med verb. _ gå vejen ¡ind = gå, vandre (i modsætning til at køre mv.) hele vejen [spor. i Sall og Fjends] A hå gavn æ vej ind = jeg har vandret hele vejen. Sall. _ lægge sig ¡ind. (hesten vil) le© sæ ¡iñ¶, dvs. klemme en op imod båsens spilbom, når man går op til den. *$Vroue. _ rende ¡ind (og tilsvarende med andre bevægelsesverber) = indhente (og fange) [< rende x; spor. afhjemlet] æ ¡fo¿r hår rø§t dæm ¡lø·s, do mo ¡hæ¬èr ¡pröw·, om do ka ræ·ñ æm ¡iñ ¡fa·è di blywèr ¡hi¶èl ¡hæn· = fårene har revet sig løs; du må hellere prøve, om du kan løbe dem ind, før de bliver helt væk. Hards. _ sætte ¡ind = fængsle el. lign. [spor. afhjemlet] i aal den Tid had vi ett sit nød te den hæ Staahkelsmand ¨ Somti tinnt vi ¨ te di had sat ham ind i æ Viborrehuus = i al den tid havde vi ikke set noget til den her »stakkelsmand (dvs. rakkeren); somme tider tænkte vi, at man havde sat ham ind i Viborghuset (dvs. Viborg Tugthus). Blich.EB.48. \ (spec.:) om formindskelse; i forb. som skrumpe ¡ind, snævre ¡ind, svinde ¡ind, lægge ¡ind, sy ¡ind (om beklædning mv.), tage ¡ind (om fx masker ved strikning, bredde af kornstak), tørre ¡ind, se nærmere de pågældende verber.
Forrige betydning - Næste betydning
3) om bevægelse fra ubeboet mod beboet sted (el. tilsvarende).
3.1) fra farvand mod kyst [spredt afhjemlet] di kåm ¡eñ¶ å sku ¡hwi·l ¡let å ¡añkèr we ¡pakªhusèÛ = de kom ind (med båden) og skulle hvile lidt og ankre (op) ved Pakhuset (mens stormen rasede). $Anholt. di sku te¶ å eñ¶ = de skulle til at ind (nemlig sejle ind gennem brændingen) med båden, dvs. »lande. $Ræhr. (vejrregel:) ¡næ¿r ¡mo·gèrn komèr ¡eñ¶ øwèr ¡lañ¶, blywè dæ ¡uñt ¡we¿r = når mågerne kommer ind over land, bliver der ondt vejr. $Haverslev.
3.2) fra udmark mod bebyggelse [spredt afhjemlet] fra bymarken siger man: eñ¶ te bøj¶èn = ind til byen. Ommers (StudierDahlerup.35). kömmer dè så it ¨ såent fejt fiint Stajsfurværk ret ind å æ Gòsrum ò helder styvt for æ Dör = kommer der så ikke (helt uventet) sådan et gevaldig fint stadskøretøj lige ind på gårdspladsen og standser lige foran døren. Hagerup.Angel.171. sammèl æ ¡ty ¡iñ ¡æjsèn blywèr de så ¡då©èr = saml tøjet ind (dvs. hent det ind i huset fra tørrepladsen), ellers bliver det så dugget (dvs. vådt af duggen). $Rømø. \ faste forb.: age ¡ind, få ¡ind, høste ¡ind, køre ¡ind = køre afgrøder (hø, korn mv.) hjem fra marken og oplagre dem i lade mv. [spredt afhjemlet] Så I ska te¶ å ag Ku¶èn end? ¨ Ja, wå· Folk di kyrrer ski oleræj· Råw hjæm¶, te hon pål·ser æt¶ter = så I skal til at age korn ind? _ ja, vore folk de kører (dvs. hos os kører vi) skam allerede rug hjem, så det støver (sagde konen, der kom på besøg) (jf. Çhun 3.4). HJens.HDF.32. (nu var) ¡kakèÏåwnsªtræ¿èt ¨ ta¿è nåk te å ky eñ¶ = »kakkelovnstræet tørt nok til at køre ind (i brændeskur mv.). $Hundslund. _ binde ¡ind (= sætte på stald) se Ìbinde 2. _ tage (jord, hede) ¡ind = begynde at dyrke [< tage x; spredt afhjemlet] At begynde at dyrke et Stykke Jord for at gøre det tjenligt til Kornavl kaldtes at ¨ ¡ta èt ¡iñ¶ = "tage det ind". $Houlbjerg. a hår tån en stø(k) hièr iñ¶ = jeg har taget et stykke hede ind (i driften; opdyrket det). $Vroue.
3.3) fra perifer mod central del af gården; jf. StudierDahlerup.34f. [spredt afhjemlet] (fra køkkenet var der) æn ¡dø¿r ¡enj¶ te ¡fål·kståw·n = en dør ind til folkestuen. $Haverslev. dæ kam èn ¡hi¶èl ¡pañ·ªfi¬ ¡eñ¶ = der kom en hel pandefuld (flæsk) ind på (spise)bordet. $Jelling. ¡sti·n sku ¡gjæn· ¡eñ¶ å ¡søµ· æ ¡brålopsªvi·s = Stine skulle gerne ind (i gildestuen) at synge bryllupsvisen. $Vodder. \ bære ¡ind = sætte mad på spisebordet [syn.: bære 10 (forb. bære ¡til)] (tjenestepigen) ku maalk, pas Høns o pas Gjes, o bær ind faa æ Folk = kunne malke, passe høns og passe gæs og sætte mad på bordet for folkene (på gården). SØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
4) om bevægelse i retning af lokalitet, der på den pågældende egn traditionelt opfattes som "inde" (ofte på tværs af fremmedes fornemmelse); jf. Hovmark.DR. [spor. afhjemlet] saa drow vi da ind i de Synnen = så drog vi (dvs. ryttersoldaterne) da ind i det søndre (dvs. Sønderjylland). Blich.EB.37. det kaldtes) altid at gå "ind til stranden", når det drejede sig om Læsøs nordstrand, set fra Byrum´Bangsboegnen (midt hhv. syd på øen). ÅrsskrFiskSøfart.1965.13. (straks vest for Hads herred sagde man) iñ¶ i Has hær¶èt (= ind i Hads herred), men "ud" i Vesteregnen. MØJy. sæjl iñ¶ aÛ = ad de varme lande, om bestemmelsen for skibe. $Darum.
B. i tidslig betydning.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = frem mod; i en del af (etc.) [spredt afhjemlet] så¶n end¶ ætter Yw¶len te mot han skjønd· sæ = sådan ind efter julen til (dvs. ind mod jul) måtte han (dvs. mølleren) skynde sig. HJens.HDF.30. vi ¡slåw§t jo èn ¡kre¿ ¡dæ¿r ¡eñ¶ te ªju¿Ï = vi slagtede jo et kreatur dér ind mod jul. $Vodder. ¡de war ¡itj far ¡eñ¶ i ¡maj¶ = det (nemlig såningen) var ikke før ind i maj. Thy. \ faste forb.: falde ¡ind med (regn el. anden vejrtype) = begynde en periode (med sådant vejr) [< Ìfalde 10; spor. afhjemlet] _ gå ¡ind = begynde [< gå 33 a] æ ¡hå·rªja©t ær gon ¡iñ¶ = harejagten er gået ind (dvs. sæsonen for harejagt er begyndt). $Vroue. _ kime/ringe julen ind, skyde nytår ind, år ¡ud og år ¡ind = rigsm. _ komme ¡ind på = begynde at (bruge bestemt fremgangsmåde, mene etc.) [jf. Ìkomme 52 c; spor. i Nørrejy] (tidligere lavede man høstakkene aflange) mæn ¡så kam di jo ¡mi·r ¡eñ¶ ¡po¿, di lawèÛ èm ¡roñ· = men så kom de jo mere ind på (dvs. gik mere over til), at de lavede dem runde. Thy. a kam ind¶ o¶, a ald·hæjst ild u¶r å tjen· = jeg kom ind på, (at ) jeg allerhelst ville ud at tjene (i stedet for at arbejde hjemme på gården). TKrist.BT.18. _ slå ¡ind med (bestemt vejrtype) = begynde en periode (med sådant vejr) [< slå x] de slåw iñ¶ mæ tør· væ·r i di daw· = det slog ind med tørvejr (egl. plur.) i de dage. *$Agerskov. _ sætte ¡ind på = begynde med, slå sig på; prøve [< sætte x] han såt iñ¶ o ¡frøªaw¶l = han slog sig på frøavl. *$Vroue.
C. med mere abstrakt betydning.
Forrige betydning - Næste betydning
6) om adgang til personkreds, leg, institution. _ kun i flg. faste forb.: byde ¡ind (= byde ved auktion) se byde 8. _ dele ¡ind [spor. afhjemlet] Vi har kun jen Spel. Diel jer no ind o fo en Skevinsel = vi har kun ét spil (kort); del jer nu ind og få en »scherwenzel. Fanø. _ fri sig ¡ind (= gifte sig til gård etc.) se Èfri 1. _ give/sende ¡ind til = indsende til [< Ìgive 14.8 a] hañ hår sæñt en klaw· eñ¶ (te ¡rætèn) = har har sendt en klage ind (til retten). $Tved. så ga a ¡anªsø©¶neµ ¡eçj¶ = så gav jeg ansøgning ind (om tjenestested). $Storvorde. _ komme ¡ind = få adgang til, komme med i [spredt afhjemlet] han wÉl ¡gja·r wæ ¡kjÒmañ, mæn de æ ¡itj ¡næm¶ å kom ¡eñ¶ = han vil gerne være købmand; men det er ikke let at komme ind (i branchen). Thy. ¡hwæ ¡goµ¶ dæ kåm èn ¡nøj¶ ¡maçj¶ ¡eçj¶, så sku haçj gi ¡i·Ûªgoñ¶ = hver Gang der kom en ny Mand ind (i »bylaget), skulle han give »Igang (= optagelsesgilde). $Gosmer. (i legen »Ìjep:) den lille kæp ¨ kastes derpå ud til modparten, der, i fald han enten kan gribe den, eller med den lille ramme den lange kæp ¨ kommer "eñ¶" (= kommer "ind", dvs. får ret til at kaste næste gang). $Agger. Han er kommen godt ind, dvs.: Han er bleven vel (= rigt) gift (og dermed optaget i finere kredse). SØJy (HCMonrad.ca.1820). _ komme/skulle ¡ind. a) = blive/skulle være soldat, gøre militærtjeneste [spredt afhjemlet] A skuld end¶ å tien Kongen = jeg skulle ind at tjene kongen. HJens.HDF.28. da ¡føst è ¡ti kam så kam di jo ¡iñ, ¡æñtèn di ¡så ho væt soÏ¡då·tèrè æ¬èr ¡æj = da først tiden kom (dvs. da den tyske hær manglede mandskab under første verdenskrig), så kom de (dvs. de sønderjyske mænd) jo ind, enten de så havde været soldater eller ej. Als (DaDial.I.76). _ b) = få ansættelse [spor. afhjemlet] wo pæj¶r ær komèn iñ¶ ve æ ¡påstªvæ¿sèn = vor Peder er kommet ind (dvs. er blevet ansat) ved postvæsenet. $Vroue. _ læse ¡ind (vedr. kvindes første kirkebesøg efter barsel) se læse x. _ lyse ¡ind (= d.s.) se lyse x. _ samle ¡ind. ¡så blÒw èÛ ¡skik, at di mot ¡hÉlèr samèl ¡eñ¶ ¡te¶ å ¡gi n¶u ¡gawèr ¨ di ¡oµ· ku ¡fo i dæn ¡në ¡hjÉm = så blev det skik, at man (ved bryllup) hellere måtte samle ind (i én pulje) til at give nogle gaver, de unge kunne få (at anvende) i det nye hjem. Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
7) om, hvad en person fysisk el. sansemæssigt tiltrækker (sig). _ kun i flg. faste forb.: bilde (nogen) (noget) ¡ind se Èbilde 1´2. _ få ¡ind (= indsamle, indtjene) se ¢få 17._ give/noget ¡ind = give som medicin [< Ìgive 14.8 b; spor. afhjemlet] di köjt ¡svåw¶Ï å gåw dæm ¡eñ¶, de sku driw èt ¡u¿r = de købte Svovl og gav dem ind (dvs. gav det til de syge som medicin) _ det skulde drive det ud (når nogen havde »fnat, skurv). $Vodder. _ have/tage noget ¡ind = spise; tage som medicin [< ¢have 20 hhv. tage x; spredt afhjemlet] ¡di ka ta no·j ¡eñ¶, sæ¿ næ te di fo ¡risènªgrø¶j = de kan tage noget ind (dvs. spise meget), især (jf. sær x) når de får risengrød. MØJy. do sku ha nooe e¶j i¡mò dæç¶j pijn = du skulle have noget (medicin) ind mod den smerte. AEsp.VO. _ kræve ¡ind = forlange. Nå·Û ætèr te dån¶sèn hai be¡gøn¶t ¨ kröwèÛ gå·Ûbasèren èn wal·s en¶ = noget efter, at dansen var begyndt, krævede »gadebasserne en vals ind (dvs. de bad spillemændene spille en vals). NPBjerreg.Ommers.1. _ slå ¡ind. a) om sygdom [< slå x] æ sy©èñ slåw iñ¶ (= sygdommen slog ind), dvs. slog sig fra de ydre på de indre dele. *$Darum. _ b) = slå til, gælde som ventet [< slå x; spor. i Sønderjy] de slåw¶ iñ¶ (= det slog ind), dvs. det slog til som spaaet ell. forudsagt. $Agerskov. _ gå/nå ind = sive ind (i ens opfattelse) [spor. afhjemlet] (ironisk:) de èr nåk e§t nowè iñ¶ i¡no = det er nok ikke nået ind (til fatteevnen) endnu. $Vroue. (talemåde, med varianter:) nær bræwnt gor e¶j, gor få¡staj¶jen uk = når brændevinen går ind, går forstanden ud. AEsp.VO. _ falde ¡ind = rigsm. [< Ìfalde 13.7; spor. afhjemlet] æn ær·lig Mand¶, dæ hi¶el igjemel wa sö¶n imuer wos, te de alder ku fald en ind¶ å twi·l om¶, te de wa sand· hwa han så· = en ærlig mand, der helt igennem var sådan imod os, at det aldrig kunne falde én ind (jf. Çèn 3) at tvivle på, at det var sandt, hvad han sagde. TKrist.BT.33.
8) om division. _ kun i flg. forb.: dele ¡ind i [spor. afhjemlet] ka do de·l ¡nej¶ ªeñ¶ i ¡tow¶èhal¡fjæs = kan du dele 9 ind i 72 (dvs. dividere 72 med 9). $Mandø.
| impe | Çind´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}