Ìinden
Èinden| Ìinden | Èinden |
Se også Ìinden (subst.), Èinden (præp., konj.)
adv., præp. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.3, K 4.4.
\ Ìogså ældre eçjèn; også e·n ´S; Çspor. også ejèn; Èvsa. yngre eñèn; ¢også eçjèn Han´Ø; £dog eçjèn $Storvorde; Àvsa. ældre æñèn $NSamsø; Îogså eñèn spor. i Hards og SVJy; {dog eñèn $Mandø, sideform spredt i Sønderjy´N og spor. i Sønderjy´S.
1) (som adv. med efterfølgende præp./adv.) = rigsm.; fortrinsvis i forb. som inden for, inden i, inden om (men i dialekterne også forbundet med andre præp.). man delte ofte lange Agre i to dele, der pløjedes hver for sig, Stedet hvor de deltes kaldtes Vrattet (jf. vratte x), og det delte betegnedes indenfor og udenfor Vrattet. Him. sæjl ¡enjèn a ¡gru¿jèn = sejle inden om grunden. AEsp.Læsø. får å sij, om dÉr e·n vi¬ kom å tjejes ve Òge, så slo di hær uv om davi ¨ mÉn om nÉtÉn sat di hær e·nte los å lok = for at se, om der ikke ville komme nogen og kendes ved øget (som de havde taget i »tægt), så slog (dvs. lukkede) de det ud om dagen, men om natten satte de det inden for lås og lukke. Grønb.Opt.183f. è ¡so¿r ¡hi·lès fræ ¡eñèn ¡å¿ = såret heles indefra. $Torsted. (talemåde, med varianter:) hañ hå¿r èr eñèn i sæ lisèm justès huñ¶ (= han har det indeni, ligesom Justs hund), spottende om den, der ikke vil komme frem med sin visdom. $Agger.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (som adv., i tryktabsforb. med foregående verb.) = indvendig, inde. Far fik lavet det saaledes, at man kunde gaa "inden ind" fra Bryggerset til Stalden (dvs. uden at skulle ud i det fri). *SVJy. (vel lånt fra tysk, i navn på leg:) Den mest yndede leg var "urren og innen" (= uden og inden, for basen hvor holdene på skift slår til bolden), et anstrengende boldspil. *PAndr.H.69. \ faste forb.: gå ¡inden (i nogen) = indsmigre sig (hos vedkommende) [spor. i Nord- og Vestjy samt i VSønJy] hun ka snakk lissaa sleeg, aa go innen i jen, / skjønt æ Dæwwelskaev ud aa æ Øwwenstien skjenn = hun kan snakke ligeså slesk og indsmigre sig hos en, skønt djævelskaben skinner (hende) ud af øjestenene. VilbMøll.GJ.30. Han ka gaa inden i jen mæ skoj Træsk (= med skoede træsko), om den listige og lumske, der veed at udforske andres Leilighed (dvs. tilstand, forhold). VSønJy. _ læse (ad/for) ¡inden = læse inden ad, ikke højt [spor. i Nordjy] Hon ær intj så mø¶j gu¶ te¶ å løs æ e·n = hun er ikke så god til at læse inden ad. Vends. _ stå ¡inden (om le) = have bladet siddende i en mindre vinkel til skaftet end normalt (jf. forb. i sidste citat under betydning 3) [spor. i Sønderjy´S; syn: Ìhug 2.4 b (forb. inden hug, inden for hugget]
3) (som præp.) = inden for. hon wa it just ow di aalmjest penfenuttele Kwinfolk innen Dahren = hun var ikke just af de allermest pertentlige (jf. per¡nitten) kvindfolk (til arbejdet) inden for dørene (dvs. indendørs). Thomaskjær.H.97. Vil I eet si innen e Da·r huden mi Kakel venner (= vil I ikke se inden for døren, hvordan min kakkelovn vender?), en (spøgende) Maade, hvorpaa man byder at komme ind. Schade.84. (overført:) wi ¡ser¶è ¡lu¿ñt ¡eñèn ¡da·rèn (= vi sidder lunt inden for dørene), om Folk, der sidder godt ved det i økonomisk Henseende. $NSamsø. è ¡hyli æ ¡eñèn è ¡ho©¶ = leen er inden for hugget (bladets vinkel med skaftet er mindre end normalt) (jf. Ìhug 2.4 b). $Torsted.
| Ìinden | Èinden |
| Sidens top | |
}){kind=link}