inden·frisk

inden·i

inden·hug

subst. _ med sideformen ind·hug.

[< Ìhug 2.4 b (forb. stå inden hug), jf. Çinden 2 (forb. stå ¡inden); spor. i VSønJy´S]

_ kun i flg. forb.: leen har inden·hug/ind·hug = leens skaft og blad danner en relativt lille vinkel. Leen skulde have iñènhoch ¨ Den måtte ikke have u·èhoch (= »yderhug). $Emmerlev. æn ¡le¿ sku jo ¡hæ¬st ha let ¡eñ·ªho©¶ = en Le skulde jo helst have lidt Indhug (dvs. Vinklen mellem Blad og Skaft skulde være ret spids). $Vodder. \ (hertil, som adv.:) inden·hugs. Æ Leer blywer skawtet, som enwær helst vil ha sin: me´r elle minder indenhugs o me´r elle minder jore = leerne bliver skaftet, som enhver helst vil have sin: mere eller mindre indenhugs og mere eller mindre »jordet. *HvidingH (VSønJy).

inden·frisk	inden·i
Sidens top