jern·klovejern·kramme

jern·ko

subst.

[jf. ODS. Jærnko og Feilb.IV249; spor. i ældre kilder fra Hards´S, SVJy og SønJy]

= ko, som ejedes af kirken, men som mod en årlig afgift var overladt til en bonde. I ikke faa Gaarde stod en lille, uopsigelig Prioritet, som repræsenteredes af en halv, en hel eller et Par "Jernkør". Største Delen af disse Laan hidrørte fra den katholske Tid, da det var strafbart at udlaane Penge paa Rente, og Kirken derfor havde sat en Del af sin Formue i Kør, som den overlod Bønderne for en ringe aarlig Afgift paa den Betingelse, at Lejerne, naar disse Dyr tabte deres Værdi, skulde sætte andre ligesaa gode istedet. De "udødelige" Kør fulgte med Gaardene fra Bolsmand til Bolsmand; de halve maa være fremkomne ved, at Bolene blev delte. Mejborg.NB.114. Disse "kopenge", altsaa den aarlige afgift af de saakaldte "jernkøer", har holdt sig helt op i dette aarhundrede. I Dalby blev kopengene f. eks. først afløst i 1917. GLind.S.17. I Stadil betaltes 5 skilling af hver jernko, i Lem 8. AarbHards.1954.61. Samme år (1840) bortfaldt den gamle kirkeindtægt, kohyre eller kopenge, der var en afgift af "evige køer" eller "jernkøer" ¨ Det var køer, der oprindelig var skænket kirken som sjælegaver og som undertiden førtes med i ligtoget lige bag kisten ved donators begravelse. Dybbøl.159.

jern·klovejern·kramme
Sidens top