jordhumle·olie
jord·hyld| jordhumle·olie | jord·hyld |
subst.
[spredt i NJy og Vestjy, spor. i NØJy, SØJy og Sønderjy; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: sadde·hus x]
= hus el. udhus med vægge af jord, græstørv mv., stedvis til dels gravet ind i en brink el. i siden af en bakke. (han havde, midt i 1800´t.) faaet sig et Stykke Hedejord ¨ i Fæste og bygget sig et Jordhus, der var ca. 7´8 Al. (= alen) langt og vel 4´5 Al. vid (dvs. knap 5 x 3 m). HPHansen.GD.I.85f. Da hendes Fødehjem brændte (ca. 1860), havde Faderen ikke Raad til at bygge det op igen, men lavede et Jordhus. Det var tækket med Tang og havde én Skorsten. Væggene var Bindingsværk udfyldt med Græstørv. Grüner´Nielsen.LGD.129. (han fik) en lille Joerhues, han ku brueg te Smiddes (= kunne bruge som smedje (jf. smed·esse x)). Frifelt&Kragelund.SNF.102. dæ slåw di dæm ¡ni¶è, a ¡ta§tèrè, å ¡by©§t èn ¡juèªhu¿s = der slog de sig ned, taterne, og byggede et jordhus. $Give. Høwri hò lawæ sæ æ Jorhugs, dÉ krybær haj ej, nÉ de rÉ·nær = hyrden har lavet sig et jordhus; dér kryber han ind, når det regner. Vends. I ældre tider og i småhjem havde man også ovnen i et særligt ¡ju·èrªhús i nogen afstand fra de andre bygninger (jf. ovn·hus x). Skautrup.H.I.22.
| jordhumle·olie | jord·hyld |
| Sidens top | |