jord·klunt
jord·knyge| jord·klunt | jord·knyge |
subst.
[< knog x]
1) = fygning med jord [spor. i Vestjy og MØJy´S; syn.: jord·fog] i maj¶ hå·j vi sö¿n en ¡juèªknå©, te æ ka¡tøflèr vi håj såt lo¿ bå·r åwèn æ ¡ju¶è = i maj havde vi sådan en jordfygning, at de kartofler, vi havde sat (dvs. lagt i jorden), lå bare (dvs. udækkede) oven på jorden. $Vroue. (ordet) Jordknog ¨ bruges ogsaa, naar Jorden ryger (dvs. bliver blæst af sted som støv) om Vinteren i Barfrost. MØJy´S.
2) = fygning med sne, der ligger på jorden, evt. med lidt medfølgende jord [spredt i Vestjy (± Thy´N) og SØJy, spor. i Vends, Him´V, Ommers, MØJy´S og SønJy´NV; syn.: himmel·knog, himmel´og´jord·knog] Røst.1808. hwis de ¡æ§ ¡snej· hwis de ¡bå¿è ¡knø¿©, så kål vi èt ¡juèªknå© = hvis det ikke sneede, hvis det bare føg (med sne fra tidligere), så kaldte vi det jordknog. $Give. ¡jow·rªknå© ¨ fygning af den allerede faldne sne iblandet jord fra plöjemarken. Hards.
| jord·klunt | jord·knyge |
| Sidens top | |