jule·besøgelsejule·bom

jule·bojel

subst.

[< bojel 1; NVJy (dog kun spor. i Thy´N), Hards, SVJy (± S); se kort; syn.: jule·besøgelse 2]

Tæt afhjemlet

= julegilde; stedvis afholdt også før jul hhv. langt ind i januar; jf. Ord&Sag.2010.35ff. Schade.36. Af "Ywelbojler" var der mange. Undertiden blev der danset, men oftest gik Tiden med Kortspil og Samtale. Første Maaltid var Fisk og Steg. Kaffe fik man ved Midnatstid og Frokost om Morgenen, hvorefter man drog hjem for maaske næste Aften at begynde et andet Sted. AarbThisted.1918.32. Da oplevede han et Aar at komme til 28 Ywlbåjler. HPHansen.GF.III.205. De fleste gjorde en "Ywlbøjl" hvert Aar, og dertil blev der budt saa mange, som hørte til "æ Law" (= laget, dvs. kreds, der holder fester sammen, jf. lag x, byde·lag), gerne en halv Snes Stykker af de nærmeste Beboere. Sulkjær.Arnborg.54. Ved "Ywlbojler" kom Fadet (dvs. et fiskefad) på Bordet med Bergensfisk og "Bræj Smör" (= smeltet smør, jf. bræde 1) ¨ Det var kun, hvor de "villeste" (= fornemste, jf. vildere x) Gæster sad, man kunde lange til dette Fad. Hards (HPHansen.Opt.). De unges Sammenkomster ¨ i Efteraaret og Vintertiden ¨ hed i vore Bedste´ og Oldeforældres Tid »Legestuer, siden kaldtes de for "unng Jullbojler" (= unge julegilder). Frifelt&Kragelund.TT.228. \ (hertil:) gammel·julebojel = julegilde for gamle el. blot voksne. (han var) te Gammel´Juulbojl en Stej i æ Naabelaw, o da han saa kam hjem, wor han ett’ ret æddere = til gamle´julegilde et sted i nabolaget, og da han så kom hjem, var han ikke helt ædru. *ABeiter.B.12.

jule·besøgelsejule·bom
Sidens top