jule·bægt
jule·dram| jule·bægt | jule·dram |
subst. _ med sideformen jule¡dag. _ afvigende (tryksvagt) 1.sms.led: ®jywl´Vends, $Øsby; ®ywl´ $Vroue, Hards; ®iwl¡daw¶ $NSamsø, $Bjerre; ®juÏ´ $Vodder.
1) = rigsm. (25. december); om skikke mv. se Ord&Sag.2010.27f. jywlda ær i hÒw hÉlè da = juledag er en særligt hellig dag (jf. Èhøj 5). Vends. Yw·ldaw¶ sku mañ¶èn te kjer·k å òfèr = juledag skulle manden (dvs. husbond) til kirke at »ofre (dvs. give pengegave til præst og degn). Kvolsgaard.L.110. ywl¡daw¶ om muènèn sku vi ¡it ha ¡growªbrø¿, så fæk vi ¡sæjtèªbrø å ¡hweÛè¡kå·© = juledag om morgenen skulle vi ikke have »grovbrød, så fik vi sigtebrød og hvedekage (dvs. hvedebrød). $Gosmer. _ (skikke, traditioner og forholdsregler, nogle med baggrund i overtro mv., jf. jul 2, jule·aften:) èn må itj sy¿ ju·Ïdåw¶ får så fær èn èn bå϶ feµ¶èr = man må ikke sy juledag, for så får man en bullen finger. $Løgumkloster. Juledag maatte der ikke bæres noget ud af Husene, for saa bar man Lykken ud. AarbMors.1927.126. Juledags Aften var (jf. stefans·aften x) viet Juleløjerne. Da nappede man om muligt Naboens Trillebør ¨ Skovle eller lign. Ting, og de fandtes siden paa de mærkeligste Steder. AarbThisted.1918.31. (talemåde:) juÏ¡daw¶ gi ¡me"kèÏsdè = Juledag giver Mikkelsdag, dvs. naar en Ko blev bedækket Juledag, kunde den kælve ved Mikkelsdag (29. september). $Vodder. \ (hertil:) lille/bitte juledag (el. som sms. lille·juledag) = juleaftensdag (24. december) [spor. afhjemlet] De war en gamèl skjik, te æ le¬·ywldaw¶ sku wi ha stjÉ©t skrÉlèµ te øñèn = det var en gammel skik, at lillejuledag skulle vi have stegt »skrælling (dvs. tyndt afskåret kød) til middag (jf. unden x). Kvolsgaard.L.106. _ gamle juledag. for 80´100 Aar siden (kaldte man) endnu 5. Januar for ¨ Gammel Jyl’daw. *Sundeved. _ skiden juledag = juleaftensdag. *MaltH (F.II.53). _ store juledag = juledag (som modsætning til lille juledag). *MØJy.
2) = dag i julen, oftest om dagene frem til helligtrekonger (første, anden, tredje (etc.) juledag). di tåw¶ fø·st ¡ywèϪda·w æ høw¶hæÏè, ¡triÛi ¡ywèϪdaw¶ æ ha϶hæ϶è = de to første juledage er højhellige, tredje juledag er halvhellig. $Hundslund. Aj·n y·wlda wa Ûèr o·ltièr li·©stå·w i o·l böjdèren = anden juledag var der altid »legestue (dvs. bal) i alle (lands)byerne. NPBjerreg.Ommers.43. (det har) her i Vesterhan Herred lige til de sidste Aartier været Skik, at man anden Juledag stod meget tidlig op, gør sin Stald i Stand og skynder sig hen til Naboen for uset at røgte hos ham. AarbThisted.1909.60. dè ¡wa¶ èn betè ¡tøñ te ¡ywlªdawèn (= der var en bitte tønde til juledagene) med bedre Øl. MØJy. I Juledagene, tolv Døgn, maatte intet Hjul løbe rundt, hverken Spinderokke eller »Haspetræer (= garnvinder), ejheller Slibestenen. Sundeved. (min bedstefar) sluttede sig til det kommende aarsvejr ved at lægge mærke til vejret i de 12 ywlldahw (jf. jule·mærke) ¨ til hver maaned i det kommende aar svarede¨ i samme rækkefølge en af juledagene. MØJy.
| jule·bægt | jule·dram |
| Sidens top | |