jule·grød
jule·helg| jule·grød | jule·helg |
subst.
1) = rigsm. [spor. i Vends, MØJy og Sønderjy]
2) = julegilde, julegæstebud; jf. Ord&Sag.2010.35ff., SJyMSkr.1937´38.233f. [< Çgæst; VSønJy og ØSønJy´SV, desuden $Løjt; se kort; syn.: jule·besøgelse, jule·bojel]
 |  Tæt afhjemlet |
Fra juledag til langt efter nyår holdtes ¨ ju·lgæ·st (julegæstebud). FrøsH. (vægterens bedste tid var) lav det stoj aa med e Juulgææst; for aalti bløv han bøjen ind / med et juulglaj o venle Sind = mens det stod på med julegilderne; for altid blev han budt indenfor med et juleglad og venligt sind. HLorenz.DGS.12. en dag ¨ havde man Ájúlgjæst (= julegæstebud), hvor de fremmede (dvs. gæsterne) kom "te nar· å kår·tspel" (dvs. til aftensmåltid og kortspil; jf. juleaftens·nadver). $Rømø.
| jule·grød | jule·helg |
| Sidens top | |