jule·geschænk
jule·godt| jule·geschænk | jule·godt |
subst.
[spredt i Vends, Sall, MØJy og SVJy´S, spor. i øvrige Midtjy´Ø, i Fjends, SØJy og Sønderjy, desuden fra hele området i rigsmålsskildringer af julen; syn.: jule·besøgelse 2, jule·bojel, jule·gæst 2, jule·stue 2, jule·visit]
= rigsm.; jf. Ord&Sag.2010.34ff., ØH.1936.77f. te ¡ywèϪgi¬ (= til julegilde) ¨kom ¡dæm di wè i ¡gi¬ªlaw mæ (= dem, de var i »gildelag med), dvs. 5´6 Familier blandt de nærmeste Naboer ¨(så) sad Mændene og spillede Kort i »Overstuen, hvor der ikke var nogen Varme, mens Kvinderne holdt til i »Kakkelstuen (hvor der var kakkelovn). $Gosmer. En kam jo te’ æn Masse Ywelgilder ve æ Skuelkammerå¶ter _ mæ Li¶eg å Löwmå·r i lång· Ba·ner = man kom jo til en mængde julegilder hos skolekammeraterne _ med leg og levemåde (dvs. mad og drikke, jf. leve·måde x) i lange baner. TKrist.BT.42. Det var ret almindeligt, at de Haandværkere, der arbejdede paa Gaardene, blev indbudt til Julegilde. AarbThisted.1945.260. Julegilderne ¨ breder sig ¨ ud over tiden til begge sider; (for) enhver, der har været med, gør naturligvis gengæld ¨ derfor begynder man så småt på dem, når høstgilderne er endt, og bliver ved med dem til fastelavn. PPedersen(Bjerge).TF.6.
| jule·geschænk | jule·godt |
| Sidens top | |