jule·højtid
jule·kaktus| jule·højtid | jule·kaktus |
subst.
1) = særlig god kage bagt (især) til jul, med krydderier, rosiner mv. [spredt afhjemlet] Blandt bagningen til jul er også en kage, "jywlkagen", omtrent som en »søsterkage, med æg og rosiner. Samsø (Sgr.XII.225). ¡juw·lªka·©, kage med rosiner i, der især bagtes til jul, men også til bryllupper. AEsp.Læsø. Som regel _ altså ikke bare til jul _ blev der bagt "ju·lka·g". Den var af hvedemel med krydderier, rosiner m.m. og var en rigtig kaffekage. Sønderjy. vi spe¬ om Áju·Ïkachè = vi spillede om Julekager (ved »Kagespil); de kostede ca. 50 Pf. (= pfennig). Als.
2) = stort, rundt sigtebrød; ofte givet til tjenestefolk m.fl. i julen [MØJy´M og ´S, spor. i Djurs, Bjerre og MVJy; se kort; syn.: jule·buse]
 |  Tæt afhjemlet |
når klokken var to (juleaftensdag) fik vi »mellemmad (dvs. smørrebrød) af det ny sigtebrød (Ywelkåg) med kogt´saltet fårebov som pålæg, og kaffe til. MØJy. Julegaver uddeltes ikke (på gården), dog fik hver af Tjenestefolkene en "Ywlkag", et Sigtebrød, som de saa kunde tage med hjem til Forældre eller gode Venner. ØH.1937.38. (op til jul) skulde der bages et stort Oplag af Sigte´ og Hvedebrød, da det var gammel Skik at uddele Julekager til hver af Byens Husmandsfamilier. HadsH. Bagningen til Jul var ene (dvs. kun) Sejtekoog (= hvedebrød; jf. sigte·kage x) og Pebernødder; en fyrretyve Kager blev bagt i de fleste Gaarde, da fattige Koner, naar de kom efter en Krukke Mælk og en Flaske Fløde, fik en Julekage og et Stykke Flæsk i Forklædet med hjem til Jul. ØH.1950.70.
| jule·højtid | jule·kaktus |
| Sidens top | |